I UngHolbæk udvikler vi på “HGL-Holbæks Grønne Lunge”, der er en transformation af den tidligere Holbæk Naturskole. Ambitionen er på længere sigt at gøre stedet til et Formidlingscenter for Klima, Miljø, Natur og Bæredygtighed.
UngHolbæk har hver eneste uge forskellige fritidsaktiviteter med unge i en bred vifte. Vi organiserer blandt andet overnatning i shelters, kanosejlads, træklatring, vandreture, fiskeri, bæredygtighed i science, bålaktiviteter, madlavning, teambuilding, verdensmål, naturformidling, paddleboarding og sejlads. UngHolbæk har herudover rigtig mange gode samarbejder med omgivelserne om at bruge HGL i hverdagen for alle aldre.
I UngHolbæk ser vi sammenhængen mellem outdoor-aktiviteter og grøn balance som forbundne kar - og vi er glade for at kunne invitere indenfor til den 45 hektar store biodiversitetsbaserede Holbæk.
Tag på opdagelse i HGL