Grundlovsdag 5. juni 2026:
Administration og Borgerservice lukker kl. 12.00.

Fra 1. juli 2025 ændres klimakravene til både nybyggerier og tilbygninger. Ændringerne betyder, at flere bygningstyper og størrelser af nybyggerier og tilbygninger, samt selve byggeprocessen bliver omfattet af de nye regler.
Fra 1. juli 2025 indføres forskellige grænseværdier for nybyggerier, afhængig af bygningens type og størrelse. Der stilles krav om livscyklusvurdering (LCA) og CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år for alt nybyggeri. Det påhviler bygherre at foretage eller få foretaget disse beregninger. Beregningsprogrammer og kontaktoplysninger til private rådgivere, der kan udføre beregningen, kan findes på nettet.
Bygningsreglementet beskriver, hvilke data, der skal indgå, samt bagatelgrænser for, hvornår materialer ikke skal medregnes.
Bygningsreglementet stiller kun krav om én klimaberegning, som skal gennemføres, når byggeriet er færdigt. Beregningen er påkrævet for, at bygherren kan opnå ibrugtagningstilladelse for byggeriet.
Det er dog en fordel at udføre en klimaberegning også i designfasen for i tide at kunne vurdere, om der er behov for at ændre i designet og valget af byggematerialer. Dette er relevant for at kunne reducere klimapåvirkningen – og for bygninger, hvor det er et grænseværdikrav, også for at kunne overholde bygningsreglementets CO2-grænseværdi.
Beregningen skal først fremsendes til kommunen ved færdigmelding.
Følgende bygninger er undtaget fra kravene:
Fra 1. juli 2025 tilføjes også en grænseværdi på 1,5 kg CO2 for selve byggeprocessen (modul A4 og A5 i BR18). Dette inkluderer transport til og fra byggepladsen, transport på selve byggepladsen, energi- og brændselsforbrug i forbindelse med byggeprocessen samt materialespild. CO2-udledningen fra modul A4 og A5 skal opgøres separat fra de øvrige moduler. Det kan derfor være relevant at overveje brug af eldrevne maskiner og køretøjer samt se på energiforbruget ved udtørring, skurvogne osv., ligesom materialespild bør reduceres.
Du kan finde yderligere oplysninger her: