Når Holbæk Kommune har ejendomme til salg eller leje,
så finder du dem her på siden.
Fold fanerne herunder ud, hvis du vil læse mere om den enkelte ejendom.

Ejendomme til salg

Ejendommen sælges via ekstern ejendomsmægler.

Du kan se annoncen her Agrovej  7, 4340 Tølløse 

Er du interesseret i ejendommen,

kan du kontakte: 

ejendomsadministration@holb.dk

Ejendomme til leje

Udbud af ’Høkeren’’ på Holbæk Havn

’’I første række til vandet’’ ’’bedste beliggenhed i byen’’ ’’en sand oase’’. Det kunne lyde som uddrag fra en salgsannonce til en strandvejsvilla, men nej det er bedre.

Du har nu mulighed for at blive forpagter af ’’Høkeren’’. Bygningen har indenfor de senere år fungeret som iskiosk, kiosk, havnekontor og lagt terrasse til livekoncerter i sommerhalvåret. Der er ca. 27 m3 i alt samt en træterrasse med bænke.

Holbæk Kommune ønsker en forpagter, som kan bidrage til den forsatte positive udvikling, som Holbæk Havn har gennemgået de seneste år.

Har du en virksomhed, som du mener kan bidrage med nyskabende og nye aktiviteter på havnen og som vil appellere til et bredt publikum? Måske blive et nyt Holbæk vartegn med besøgende fra nær og fjern? Så er det dig vi gerne vil høre fra.  

Forpagtningen udbydes i en 5-årig periode fra den 1. april 2025 til 31. marts 2030.

Som forpagter skal du selv:

  • indhente de nødvendige tilladelser til at drive din virksomhed fra ejendommen.
  • tegne de nødvendige forsikringer (indbo og løsøre).
  • betale for el og vand.
  • sørge for bortskaffelse af affald forbundet med forretningen, samt renholdelse rundt om bygningen
  • du må ikke sælge tobaksvarer og eller nikotinholdige produkter såsom snus o.l. fra ejendommen.

Vil du vide mere?

Så kontakt Asset Manager Murat Erdogmus på tlf. 72 36 5578 eller mail: mure@holb.dk

Din påtænkte anvendelse og tilbud på forpagtningsafgift skal være Holbæk Kommune i hænde senest den 19. marts 2025 kl. 12.00, og skal sendes til mure@holb.dk

Ud fra de indkomne bud forbeholder Holbæk Kommune sig ret til at forhandle med de bydende.

Udvælgelsen vil ske på baggrund af en vægtning af det fremsendte projekt og tilbudte forpagtningsafgift. Hvor projektet udgør 55% og tilbudte forpagtningsafgift udgør 45%

Holbæk Kommune forbeholder sig retten til at afvise indkomne tilbud, som ikke lever op til de nævnte kriterier.

Fremtidigt boligområde

Holbæk Kommune har vedtaget lokalplaner, der udlægger kommunalt ejede arealer til åben/lav boligbebyggelse - parcelhusgrunde:

Er du interesseret i at købe en grund i området, når det er byggemodnet, bedes du kontakte os på 72363636.

Tidspunktet for byggemodning er afhængigt af interessen. Når der er tilsagn fra et tilstrækkeligt antal købere, vil man politisk tage stilling til, om der er økonomi til at foretage byggemodning af hele arealet eller dele heraf.