Håndværkerlisten i Holbæk Kommune 

Ønsker din virksomhed at udføre opgaver eller deltage i underhåndsudbud for Holbæk Kommune? Så kan i skrive jer på Håndværkerlisten nu.

For at komme i betragtning, som leverandør, skal din virksomhed være optaget på håndværkerlisten i Holbæk Kommune.

Din virksomhed kan blive optaget, hvis den udfører håndværksydelser inden for bygge- og anlægssektoren (CPV-kode 45).

Systemet omfatter ikke service- og tjenesteydelser. Det bemærkes herudover, at virksomheder skal kunne aflevere en serviceattest.

Rekvirer serviceattest

Formålet med håndværkerlisten 

Håndværkerlisten skal sikre, at kommunens bygge- og anlægsopgaver løses gennem et professionelt samarbejde præget af høj faglig kvalitet, gennemsigtighed og økonomisk ansvarlighed i overensstemmelse med lovgivningen, hvorfor optagelsen på håndværkerlisten er underlagt en række vilkår.

Se vilkår for optagelse

Accept af Betingelser


Ved indsendelse af ansøgningen bekræfter I, at virksomheden har accepteret de gældende vilkår og betingelser for arbejde udført for Holbæk Kommune.

Betingelserne:

·        AB18 Præciseringer og fravigelser

·        Standardbetingelser

·        Forsikringscertifikat

Alle fremtidige opgaver tildelt via systemet udføres i henhold til disse vilkår og betingelser.

Ansøg om optagelse

Du ansøger ved at klikke her

Vi oplever desværre at en række ansøgere til Håndværkerlisten får en fejlmeddelelse, som siger ”Der er opstået en fejl. Luk din browser og prøv igen senere”.

Hvis du får denne fejl, bedes du sende en mail til handvaerkerlisten@holb.dk. I mailen bedes du indsende følgende oplysninger, for at vi kan behandle sagen bedst muligt.

  1. Hvor i forløbet får du fejlmeddelelsen?
  2. Forsøger du via mobiltelefon, tablet eller pc?
  3. Hvilken browser anvender du? Google Crome, Microsoft Edge, anden browser?
  4. Benyttes der Windows eller IOS-devices?
  5. Er der evt. en anden medarbejder i virksomheden, der har forsøgt og får vedkommende samme fejl?
  6. Du bedes medsende et foto/skærmdump af fejlen.

Henvendelser om fejl vedrørende forkerte virksomhedsoplysninger, når du logger ind med MitID, skal rettes direkte til CVR-registret og/eller MitID.  

Hvis du oplever andre fejl, bedes du ligeledes skrive en mail til os.

Udover de ovenstående punkter som tidligere beskrevet, bedes du beskrive fejltypen.  

Når du er optaget på Håndværkerlisten

Kan din virksomhed blive tilbudt at udføre arbejder under 50.000 kroner. Det vil ske ved mindre arbejder, som kommunen kan tildele direkte.

Derudover kan din virksomhed blive indbudt til opgaver op til 3.000.000 kr, med to andre virksomheder. Her skal I afgive et tilbud på opgaven. Kommunen tildeler herefter opgaven til den virksomhed, der har givet det bedste tilbud.

Kontakt

handvaerkerlisten@holb.dk 

 

Senest opdateret 22-01-2026