Husdyrbrug med et erhvervsmæssigt dyrehold, der som udgangspunkt har under 100 m2 produktionsareal, kan anmelde dyreholdet til kommunen, og derved undgå kravet om miljøtilladelser og -godkendelser.
Anmeldeordningen omfatter også husdyrbrug med:
- 175 m2 produktionsareal, hvis der alene er ammekøer med opdræt på dybstrøelse, heste, geder eller får.
- 200 m2 produktionsareal, hvis der alene er heste.
- 300 m2 produktionsareal, hvis der alene er vinteropstaldning af ammekøer med opdræt på dybstrøelse, heste geder eller får.
En anmeldelse skal indeholde en beskrivelse af hvilken dyretype der ønskes, dyreholdets indretning og drift herunder stalde/læskures indretning, gulvtype og afløbsforhold. Gødningshåndteringen herunder type af strøelse, hvor og hvor ofte muges ud på/i mødding eller anden opbevaringsanlæg og anlæggets indretning skal beskrives.
Derudover skal der vedlægges et kort over ejendommen med angivelse af hvilke stalde/læskure, der benyttes til dyreholdet, placering af gødningsopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger på ejendommen. Kortet skal have angivelse af m2 produktionsarealer på ejendommen.
Anmeldelsen sker ved at udfylde vedhæftede anmeldeskema og sende til kommunens landbrugsafdeling på landbrug@holb.dk. Herefter vil kommunen lave en miljøvurdering og evt. sende anmeldelsen i nabohøring.
Du kan læse mere om anmeldeordningen på Miljøstyrelsens husdyrvejledning.
Gå til anmeldeskema af mindre husdyrhold.