Det er ikke tilladt at have svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold i byzone og sommerhusområder, samt i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig- og erhvervsformål.
Det er dog tilladt at have følgende, i de nævnte områder:
- 30 høns
- 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger
Det er muligt at søge om dispensation fra forbuddet. Dette er særligt i forhold til ejendomme med bestående stalde, møddinger m.v.
Holbæk Kommune har udarbejdet en vejledning for fjerkræhold i boligområder, der beskriver regler og retningslinjer i forbindelse med fjerkræhold. I denne vejledning beskrives bl.a. de forhold, som du bør overveje og tage stilling til før du anskaffer dig fjerkræ.
Se vejledningen for fjerkræhold her