Erhvervsmæssigt dyrehold

Dyrehold på landbrugsejendomme deles op i kategorierne erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Det er størrelsen og typen af dyreholdet, som bestemmer hvilken kategori, husdyrbruget hører under.

 Erhvervsmæssigt dyrehold

Et erhvervsmæssigt dyrehold defineres som et dyrehold, der er større end en af følgende

  • 30 høns og
  • 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger samt
  • et dyrehold med enten
    1. 2 malkekøer eller ammekøer med tilhørende kalve (op til 6 måneder)
    2. 4 stykker kvæg, der ikke er omfattet af litra a,
    3. 4 heste med tilhørende føl (op til 12 måneder),
    4. 2 søer med tilhørende smågrise (op til 40 kg),
    5. 15 producerede slagtesvin,
    6. 10 moderfår med lam (op til 12 måneder),
    7. 10 modergeder med kid (op til 12 måneder),
    8. andre dyretyper end nævnt i litra a-f eller g, hvis det samlede produktionsareal på ejendommen til disse dyretyper ikke overstiger 25 m2, eller
    9. forskellige dyretyper sammensat efter litra a-g eller h, hvis den forholdsmæssige andel af hver dyretype efter litra a-g eller h, ikke tilsammen overstiger 100 pct.

For erhvervsmæssige dyrehold er der en række generelle krav der gælder. Disse kan findes i Husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Ved opstart, ændring eller ophør af et erhvervsmæssigt dyrehold, skal kommunen have besked. Der gives ikke automatisk besked fra andre myndigheder dom f.eks. landbrugsindbretning.dk, CHR-registreret eller Skat ved indberetning til disse.

Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold

Er dyreholdet ikke større end overstående, er dyreholdet kategoriseret som ikke-erhvervsmæssigt. Disse dyrehold er reguleret efter Miljøaktivitetsbekendtgørelsen.

Senest opdateret 26-08-2024