Uddannelse

Uddannelse er et godt redskab til fastholdelse af medarbejderne.

Uddannelse af medarbejderne er på den ene side med til at sikre virksomhedens konkurrenceevne og på den anden side et godt redskab til fastholdelse af medarbejdere. Der er en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, og derfor er det oplagt at benytte de tilbud der findes om opkvalificering og efteruddannelse. 

Uddannelse er konkurrenceparametre 

For at være klar til konkurrencen – også om de bedste medarbejdere, gælder det derfor om at få uddannet de medarbejdere, der er i virksomheden.

Kontakt uddannelsesinstitutionerne og gennemgå sammen med dem behovet for uddannelse. De kan screene den enkelte medarbejder og sikre, at en uddannelse udnyttes bedst muligt. Samtidig – eller når der er en uddannelsesoversigt, kan du kontakte kommunen, så der kan findes de rigtige vikarer til at afløse dine medarbejdere, mens de er på uddannelse.

Kontakt: Job-virk@holb.dk eller på tlf.: 72 36 31 31. 

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) består af korterevarende kursusforløb, som man kan tage enkeltvis eller stykke sammen efter behov.

Arbejdsmarkedsuddannelserne er især rettet mod ufaglærte og faglærte. Undervisningen er både praktisk og teoretisk og kan være tilrettelagt på fuld tid eller på deltid.

AMU består af korterevarende kurser, som man kan tage enkeltvis eller stykke sammen efter behov. På den måde kan de passe sammen med et arbejde. Alle kurserne er kompetencegivende, og nogle af dem giver merit til erhvervsuddannelserne. Man får et uddannelsesbevis for hvert kursus, man gennemfører.

Klik her for en oversigt over hvad der tilbydes som AMU

Nærmeste lokale AMU-center er Nordvestsjællands Erhvervs-og Gymnasieuddannelser (NEG)

Klik her for at læse mere om NEG 

VUC's tilbud er kendetegnet ved at være fleksible både med hensyn til indhold, omfang og opstart. Du kan bl.a. tage fag på Almen voksenuddannelse (AVU) og tage Forberedende voksenundervisning (FVU).

VUC'erne i Danmark efteruddanner hvert år mange tusind medarbejdere på virksomheder i hele landet.

På de enkelte centre er uddannelseskonsulenter og vejledere klar til at rådgive om de tilbud, der passer bedst til medarbejderne og den enkelte virksomhed.

VUC's tilbud er kendetegnet ved at være fleksible både med hensyn til indhold, omfang og opstart.

Forløbene aftales efter det behov og de ønsker, der er. Ofte kan undervisningen foregå på virksomhederne, og dyrebar arbejdstid spares til transport. Andre gange kører kurserne på VUC. Dette er virksomhederne også med til at bestemme.

Uddannelseskonsulenter og vejledere er også med til at lave papirarbejdet i forbindelse med SVU-ansøgninger og osv.

Læs mere Nordvestsjællands HF og VUC

Senest opdateret 11-07-2025