Affald fra virksomheder

Affald fra virksomheder foregår efter de bestemmelser, som står i regulativ for erhvervsaffald og i regulativ for tømningsordninger.

Dagrenovation og genanvendeligt affald fra din virksomhed

Alle virksomheder i Danmark skal sortere affald. Din virksomhed skal også sortere hustandslignende affald i de samme 10 affaldstyper, som gælder for private husstande:

  • Mad- og drikkekartoner
  • Plast
  • Metal
  • Papir
  • Glas
  • Pap
  • Madaffald
  • Restaffald 
  • Farligt affald
  • Tekstilaffald

Du har en opgave

Det er vigtigt, at du laver aftale med det firma, der håndterer dit affald om evt. sammenblanding af fraktionerne. Affaldsbekendtgørelsen åbner for enkelte muligheder for sammenblanding af affaldet:

  • Papir og pap
  • Metal og glas
  • Metal og plast
  • Plast og mad- og drikkekartoner
  • Metal, plast og mad- og drikkekartoner

Affaldet må ikke sammenblandes på andre måder.

Du skal lave en aftale med en privat vognmand

Virksomheder kan lave en indsamlingsaftale med en privat vognmand, der er godkendt som indsamlingsvirksomhed i Affaldsregisteret. Gem aftalen så du kan vise den når hvis vi kommer på tilsyn på din virksomhed.

I vores regulativ for erhvervsaffald er der også beskrevet reglerne og krav til andre affaldstyper, som bygge- og anlægsaffald, deponeringsegnet affald, forbrændingsegnet affald, ikke genanvendelig farligt affald, klinisk risikoaffald, PVC affald.

Regulativ for erhvervsaffald

Virksomheder der producere husholdningslignende affald, som kan sammenlignes i mængde med en privat husstand, kan benytte den kommunale indsamlingsordning for affaldstyperne plast, mad- og drikkekarton, metal, papir, glas, pap, madaffald og restaffald. 

Hvis du vil tilmelde dig denne ordning eller har du spørgsmål, skal du kontakte Fors A/S på telefon 7020 2066 eller mail fors@fors.dk

Genbrugspladser for erhverv

På genbrugspladserne kan du som virksomhed, komme af med alt genanvendeligt affald med undtagelse af madaffald og restaffald. På genbrugspladserne betaler virksomheder pr. indkørsel.

Læs mere om ordningerne og tilmelding hos Fors A/S

Olie- og benzinudskillere

Har du en olie- og/eller benzinudskillere og tilhørende sandfang, skal du sørge for at udskilleren er anmeldt til kommunen og tilmeldt til tømningsordningen for udskillere. Tømninger af olie- og benzinudskilleren udføres af ARGO.

Du kan tilmelde din olie- og/eller benzinudskillere og tilhørende sandfang til tømningsordningen på ARGOs hjemmeside på linket neden for.

Ønsker du derimod at søge om fritagelse fra den kommunale tømningsordning, skal du udfylde fritagelsesskemaet, som du finder nedenfor. Skemaet skal udfyldes og sende til Holbæk Kommunes virksomhedsteam på mail: virksomhed@holb.dk

Læs mere i regulativet for de kommunale tømningsordninger

Tilmelding til tømningsordningen for Olie -og/eller benzinduskillere

Ansøgning om fritagelse fra tømningsordning for olie-og/benzinudskillere

Fedtudskillere

Har du en fedtudskillere skal du sørge for at udskilleren er anmeldt til kommunen og tilmeldt tømningsordningen for fedtudskillere. Det er Fors A/S som administrerer tømningsordningen.

Skriv til spildevand@holb.dk, hvis du skal anmelde en fedtudskiller.  Mailen skal indeholde følgende oplysninger jf. Holbæk Kommunes retningslinjer for etablering af fedtudskiller:

  • Beskrivelse af aktiviteten i virksomheden
  • Oplysninger om valgte fedtudskiller og evt. tilhørende slamfang
  • Dokumentation på at fedtudskiller har en gyldig godkendelse
  • Oplysninger om typer og antal af køkkenudstyr og afløbsinstallationer
  • Dimensioneringsforslag på slamfang og fedtudskiller (en beregning, der viser, at slamfang og fedtudskiller har en tilstrækkelig kapacitet)
  • Kloaktegninger med placering af fedtudskiller
  • Hvis der anvendes kemikalier/sæber i vandet som passerer fedtudskilleren, skal ”sikkerhedsdatablad” for indhold oplyses

Retningslinje for etablering og drift af fedtudskiller

Ansøgning om fritagelse for tømningsordning for fedtudskiller

Lovgivning

Affaldsbekendtgørelsen

Regulativ for husholdningsaffald

Regulativ for tømningsordninger

Senest opdateret 25-09-2023