Fasttrack
Kommunalbestyrelsen har i budget 2026 afsat midler til en opgradering på byggesagsområdet.
Sammen med den øgede kapacitet vil to erfarne sagsbehandlere derfor lave en screening af alle indkomne byggesager. Det betyder, at ansøgeren hurtigt vil få besked, hvis der mangler oplysninger i sagen. Samtidig vil det betyde en straksbehandling af de ukomplicerede sager. Fasttrack-ordningen er således en genvej for små og ukomplicerede byggesager.
Taskforce
Taskforcen er en særlig service til større virksomheder med mere komplekse sagsforløb.
Sager, der behandles af taskforcen, vil få højeste prioritet gennem myndighedskæden. En dedikeret tværgående gruppe vil levere helhedsorienteret, transparent og hurtig sagsbehandling. Virksomheden vil have ét kontaktpunkt, og skal derfor kun henvende sig ét sted.