I Holbæk Kommune får vi hjælp af Copenhagen Capacity med vores erhvervsservices til udenlandske virksomheder.
Copenhagen Capacity en organisation, der markedsfører Greater Copenhagen i udlandet. Det er et erhvervspolitisk samarbejde. Af konkrete opgaver hjælper Copenhagen Capacity udenlandske virksomheder med nedenstående.
- Organisationen finder relevante investeringsprojekter og forretningsmuligheder i Greater Copenhagens kommuner. Det indebærer også udvidelse af eksisterende forretningsaktiviteter.
- Organisationen hjælper med at etablere virksomhed i Greater Copenhagen. Det er blandt andet med rådgivning om markedsforhold og selskabsstruktur samt hjælp til at finde egnede kontor- eller fabriksfaciliteter.
- Organisationen tiltrækker højtuddannede specialister fra udlandet til virksomheder, der ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft i Danmark.
- Organisationen skaber netværk og partnerskaber med lokale myndigheder, virksomheder og investorer.
Her kan du læse mere om Copenhagen Capacity.