Individuelt Planlagt job/uddannelse med Støtte

IPS, som står for Individuelt Planlagt job/uddannelse med Støtte, er udviklet for at hjælpe dig der er psykisk sårbar eller syg med at komme i arbejde eller uddannelse.

IPS-indsatsen består af et individuelt, håndholdt og fleksibelt forløb, der bliver tilrettelagt ud fra dine ønsker og præferencer.

Du kan få et IPS-forløb, hvis:

  • Du bor i Holbæk Kommune
  • Du er ledig og tilknyttet Jobcenteret
  • Du gerne vil i arbejde eller uddannelse
  • Du er eller har været tilknyttet psykiatrien, alternativt egen læge i forbindelse med psykiske udfordringer

Hvordan kommer du med i et IPS-forløb?

Kontakt din behandler eller socialrådgiver i psykiatrien eller din sagsbehandler i jobcenteret, og hør nærmere om IPS-forløbet.

IPS-forløbet bygger på 8 principper:

1

Har du et ønske om at komme i job eller uddannelse, har du mulighed for at få et IPS-forløb.

2

Målet er at hjælpe dig ud i ordinært arbejde eller uddannelse. Det er ikke afgørende om du kan arbejde 2 eller 37 timer.

3

Vi arbejder tæt sammen med dig og evt. din psykiatriske behandler -  hvis du ønsker det.

4

Vi vejleder og støtter dig i kontakten med det offentlige og andre relevante parter. 

5

Vi starter med at kigge mod job eller uddannelse. Mulige forhindringer afhjælpes undervejs. 

6

Din IPS-støtte har ingen slutdato. Støtten kan fortsætte, selvom du er startet i job eller uddannelse.

7

Vi respekterer dine drømme og ønsker til job eller uddannelse. Sammen forsøger vi at opfylde dem. 

8

Vi samarbejder med lokale virksomheder, hvor vi har mulighed for at forme et job, der passer til dig.

Senest opdateret 08-10-2024