Når du deltager i tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats eller et vejlednings- og opkvalificeringstilbud, kan du i visse situationer modtage merudgiftsgodtgørelse, efter lov om aktiv socialpolitik § 176.
Hvad er merudgiftsgodtgørelse?
Merudgiftsgodtgørelsen er en skattepligtig godtgørelse, som kan udbetales til visse personer som deltager i tilbud. Deltagelse i tilbud betyder at du deltager i virksomhedspraktik, nytteindsats eller et vejlednings- og opkvalificeringstilbud.
Læs mere her
Befordringsgodtgørelse til borgere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge:
Du kan have ret til befordringsgodtgørelse som dagpengemodtager, hvis du deltager i tilbud (virksomhedspraktik, kursus og lign.), der er aftalt med dit jobcenter og oprettet i Min Plan.
Befordringsgodtgørelse udbetales altid af din a-kasse, så du skal rette henvendelse til dem, når tilbuddet er gjort synlig i Min Plan.