Erhvervsservice
Vi er altid klar til at hjælpe.
Det kan vi hjælpe med
Du kan kontakte erhvervskonsulenten Bjørn Schülein om alt, der har med myndighedsforholdet mellem virksomhed og kommune at gøre.
Det kan være:
- Hvis du har spørgsmål, hvor du ikke lige ved, hvem i kommunen, der kan hjælpe dig.
- Hvis du ønsker at udbygge/ombygge eller etablere ny virksomhed i kommunen.
- Når du er i tvivl om du må drive dit erhverv i på den grund, som du vil købe.
- Hvis du har idéer til, hvordan vi kan udvikle vores erhvervsservice.
- Hvis du har en idé til et tema- eller brancherelevant møde mellem kommune og erhvervsliv.
Konsulenterne i Holbæk Erhvervsforum kan hjælpe med alt, hvad der har med opstart og udvikling af virksomheder at gøre. Det kan være:
- Strategisk vejledning/sparring for vores medlemmer samt problemafklaring, coaching og personlig ledelsesrådgivning herunder ejerskiftevejledning.
- Hjælp med at sætte fokus på virksomhedsstrategi og udfordringer.
- Netværk – vi servicerer netværksgrupper.
- Arrangementer - vi gennemfører årligt 30-40 faglige og netværksskabende arr. for virksomheder.
- Inspiration og vejledning af iværksætter i opstartsfasen til drift og udvikling af deres virksomhed.
- Rådgiver cafe - én-til-én-rådgivning for iværksættere og etablerede virksomheder.
- Vi synliggør og etablerer kontakt og dialog mellem virksomheder, private rådgivere, kommune, Erhvervshus Sjælland og videns institutioner.
Læs mere om:
Erhvervspolitik og -analyse
Erhvervspolitik og -analyse
Erhvervspolitikken er vedtaget i april 2026 og er udarbejdet af Erhvervsudviklingsrådet i samarbejde med Holbæk Erhvervsforum og Holbæk Kommune.
Find Erhvervspolitikken her (pdf)
Erhvervsanalysen er udarbejdet af Iris Group Juni 2022 og beskriver erhvervsudviklingen i Holbæk fra 2015-2022.
Fasttrack og taskforce
Fasttrack
Kommunalbestyrelsen har i budget 2026 afsat midler til en opgradering på byggesagsområdet.
Sammen med den øgede kapacitet vil to erfarne sagsbehandlere fremover screene af alle indkomne byggesager. Det betyder, at ansøgeren hurtigt vil få besked, hvis der mangler oplysninger i sagen. Samtidig vil det betyde en straksbehandling af de ukomplicerede sager. Fasttrack-ordningen er således en genvej for små og ukomplicerede byggesager.
Taskforce
Taskforcen er en særlig service til større virksomheder med mere komplekse sagsforløb.
Sager, der behandles af taskforcen, vil få højeste prioritet gennem myndighedskæden. En dedikeret tværgående gruppe vil levere helhedsorienteret, transparent og hurtig sagsbehandling. Virksomheden vil have ét kontaktpunkt, og skal derfor kun henvende sig ét sted.
Holbæk Erhvervsforum
Stor eller lille - alle virksomheder kan få vejledning og sparring hos Holbæk Erhvervsforum
Som erhvervsdrivende i Holbæk Kommune kan du få hjælp hos Holbæk Erhvervsforum.
Holbæk Erhvervsforum arbejder for
- at udvikle og vedligeholde et positivt erhvervsklima i kommunen.
- at inspirere, vejlede og støtte alle kommunens virksomheder gennem formidling af information, viden, kontakt, uddannelse og kompetenceudvikling med det mål at styrke deres konkurrenceevne.
- at synliggøre og profilere områdets erhvervsliv med det mål at skabe nye afsætningsmuligheder såvel internt i regionen som eksternt.
- at Holbæk kommune skal være et attraktivt erhvervs- og bosætningsområde og herunder at fremme turismeindsatsen igennem vore mange turistaktører.
Holbæk Byforum
Holbæk Byforum
Holbæk Byforum er et partnerskab mellem Holbæk Kommune, detailhandlen, serviceerhverv, Holbæk Erhvervsforum, Sjællandske Medier og ejendomsejere i Holbæk Bymidte. I fællesskab arbejder vi på at skabe en bymidte i Holbæk, hvor indbyggere, bosættere og besøgende får en helt særlig oplevelse med hjem.
Copenhagen Capacity
I Holbæk Kommune får vi hjælp af Copenhagen Capacity med erhvervsservices til udenlandske virksomheder
Copenhagen Capacity en organisation, der markedsfører Greater Copenhagen i udlandet. Det er et erhvervspolitisk samarbejde. Af konkrete opgaver hjælper Copenhagen Capacity udenlandske virksomheder med nedenstående.
- Organisationen finder relevante investeringsprojekter og forretningsmuligheder i Greater Copenhagens kommuner. Det indebærer også udvidelse af eksisterende forretningsaktiviteter.
- Organisationen hjælper med at etablere virksomhed i Greater Copenhagen. Det er blandt andet med rådgivning om markedsforhold og selskabsstruktur samt hjælp til at finde egnede kontor- eller fabriksfaciliteter.
- Organisationen tiltrækker højtuddannede specialister fra udlandet til virksomheder, der ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft i Danmark.
- Organisationen skaber netværk og partnerskaber med lokale myndigheder, virksomheder og investorer.


