Når I går fra hinanden, er der en række ting, I bør sætte jer ind i, inden I fx indgår aftaler om børn eller bodeling. Det hjælper guiden ’Når I går fra hinanden’ dig med.

Du kan få hjælp til spørgsmål som:

  • Hvad sker der med forældremyndigheden?
  • Hvordan deles boet og den fælles formue?
  • Skal jeg ændre i pensionen? Testamentet?
  • Hvad gør vi, hvis vi ikke er enige?
  • Hvilke økonomiske tilskud kan jeg få?
  • Kan vi få hjælp til forældresamarbejdet?

Du kan tilpasse guiden, så den passer til jeres situation, om I er gift eller samlevende, og om I har hjemmeboende børn.

Indhold fra borger.dk

Hvis du og den anden forælder er enige om, at I skal have fælles forældremyndighed over jeres barn, skal I anmelde fælles forældremyndighed. Blanketten er en anmeldelse af en aftale og kan kun benyttes ved enighed.

Husk at hvis faderskabet ikke er fastslået, skal dette gøres inden der evt. søges om forældremyndighed.

Her kan du ansøge om ændring af forældremyndighed, hvis du er biologisk forælder til barnet.

Her kan du ansøge om ændring af forældremyndighed, hvis du har en anden relation til barnet.

Hvis du har forældremyndigheden over dit barn, er det dit ansvar at forsørge og tage dig af barnet, frem til det fylder 18 år. Det betyder blandt andet, at du skal drage omsorg for barnet og sørge for, at barnet får mad, tøj, bolig m.m. Du er også forpligtet til at beskytte barnet mod trusler af enhver art, og du skal sørge for, at alle barnets behov dækkes.

Hvis du og barnets anden forælder har fælles forældremyndighed over barnet, betyder det, at I er fælles om beslutningerne og sammen skal drage omsorg for barnet. Fælles forældremyndighed betyder dog ikke, at I skal være fælles om alle beslutninger. Den forælder, barnet har bopælsadresse hos eller bor mest hos, bestemmer selv en lang række ting.

Hvis du har forældremyndigheden alene – eneforældremyndighed – bestemmer du, hvad barnet skal og ikke skal. Du bestemmer for eksempel, hvad barnet skal hedde, hvor barnet skal bo, hvor barnet skal gå i skole, hvilken religiøs opdragelse barnet skal have og alt andet, der har betydning for barnet.

Når du har eller deler forældremyndigheden over et barn, er du også værge for barnet. Det vil sige, at du har ansvaret for barnets indtægter og eventuelle formue, frem til barnet fylder 18 år.

Når I som forældre går fra hinanden, bliver separeret eller skilt, sker der ingen ændringer med hensyn til forældremyndigheden. Det vil sige, at hvis I havde fælles forældremyndighed over jeres barn før samlivsbruddet, har I det også efterfølgende. Og hvis en af jer havde den fulde forældremyndighed over jeres barn – eneforældremyndighed – gælder den fortsat.

Forældremyndigheden følger ikke nødvendigvis barnets bopæl. Det vil sige, at selvom en af jer har eneforældremyndighed, kan barnet sagtens have bopæl hos den anden forælder. I kan også have en deleordning, hvor barnet er lige meget hos jer begge to.

Det er muligt at ændre forældremyndigheden, så den ændres fra fælles forældremyndighed til eneforældremyndighed eller fra eneforældremyndighed til fælles forældremyndighed. Den kan også i særlige tilfælde overdrages til en tredje part.

Hvis I som forældre er enige, kan I selv aftale, hvem af jer der skal have forældremyndigheden over jeres barn.

I kan ændre forældremyndigheden fra eneforældremyndighed til fælles forældremyndighed, fra fælles forældremyndighed til eneforældremyndighed samt overføre forældremyndigheden fra den ene forælder til den anden.

Aftalen skal anmeldes til Familieretshuset på en særlig blanket for at være gyldig. Blanketten skal underskrives af jer begge to. Når vi har modtaget anmeldelsen, sender vi jer en kvittering for modtagelsen. Når I har modtaget kvitteringen for anmeldelsen, er aftalen gyldig.

Du kan anmelde en ændring af forældremyndigheden over jeres barn ved at benytte en af følgende digitale blanketter:

  • Aftale om fælles forældremyndighed
  • Anmeld ophører af fælles forældremyndighed
  • Anmeld overførsel af forældremyndighed fra den ene forælder til den anden

Du og barnets anden forælder kan også aftale, at en anden end jer forældre skal have forældremyndigheden.

Hvis I har brug for hjælp til jeres forældresamarbejde og til at lave aftaler, som fungerer godt for jeres barn, kan I kontakte Familieretshuset. Det kan være, I er uenige om, hvor barnet skal bo, eller i tvivl om, hvem der skal have forældremyndigheden.

Hvis I ønsker hjælp fra Familieretshuset, skal I udfylde og indsende "Kontaktskema om forældremyndighed, bopæl og samvær". I skemaet kan I beskrive, hvad I har brug for hjælp til.

Vejledning, børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling

Når Familieretshuset modtager jeres henvendelse, vurderer vi, hvordan vi bedst kan hjælpe jer. I langt de fleste tilfælde vil I blive indkaldt til et møde, hvor I kan få vejledning, børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, så I selv kan finde gode løsninger for jeres barn.

I første omgang forsøger vi at hjælpe jer til at blive enige om en løsning. Det er altid bedst for jeres barn, hvis I finder en løsning, I kan samarbejde om. Som en del af sagsbehandlingen kan vi også tage en samtale med barnet.

Retten

Hvis det ikke lykkes for jer at blive enige om, hvem der skal have forældremyndigheden, eller hvor barnet skal bo, kan I bede Familieretshuset om at sende sagen videre til retten. Det skal ske senest 4 uger efter, vi har afsluttet sagen. Familieretshuset kan nemlig ikke træffe endelig afgørelse om forældremyndighed og bopæl – det kan kun retten.

Midlertidig beslutning

Hvis Familieretshuset vurderer, at der er behov for det, kan Familieretshuset beslutte, hvem af jer der skal have forældremyndigheden eller bopælen midlertidigt. I skal være opmærksomme på, at retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis det vurderes, at I ikke kan samarbejde til barnets bedste.

Hvis I som forældre bliver uenige om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, er det Familieretshuset, der behandler sagen og hjælper jer til at finde en løsning. Familieretshuset belyser barnets perspektiv, og i nogle tilfælde taler Familieretshuset også med barnet.

Hvis jeres barn er fyldt 10 år, kan det selv bede Familieretshuset om at indkalde jer til møde om ændring af fx forældremyndighed og barnets bopæl. Det kaldes barnets initiativret.

Samvær og forældremyndighed har umiddelbart ikke noget med hinanden at gøre. Et barn har ret til begge forældre, og det er jeres ansvar som forældre, at barnet har en god kontakt til jer begge. Derfor kan du også se dit barn, selvom du ikke har forældremyndigheden over det. Barnet kan sågar være lige meget hos jer begge to, uden at I har fælles forældremyndighed.

I de fleste tilfælde laver forældrene selv aftaler om samvær. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få hjælp i Familieretshuset.

Indhold fra borger.dk

Hvis I har fælles forældremyndighed, og I er enige om barnets bopæl, kan I selv indbyrdes aftale, hvem af jer barnet skal have bopæl hos. I behøver ikke at involvere Familieretshuset i den aftale.

Når I har fælles forældremyndighed, er det bopælsforælderen, som bestemmer, hvor i landet, barnet skal bo.Hvis barnet skal flytte til udlandet, Grønland eller Færøerne, skal I dog være enige om det.

Hvis en af jer har den fulde forældremyndighed over barnet, er det denne forælder, der bestemmer, hvor barnet skal bo rent geografisk. Det gælder både i Danmark og i udlandet.

Fra den 1. april 2019 er det muligt at give barnet ”delt bopæl”. Det betyder, at begge forældre er bopælsforældre. Barnet vil dog fortsat kun have én folkeregisteradresse.

Ved delt bopæl er I som forældre fælles om alle overordnede beslutninger i forhold til barnets daglige liv.Den ene forælder kan fx ikke på egen hånd beslutte, hvilken daginstitution barnet skal gå i, eller hvor i landet barnet skal bo.

I behøver ikke have en deleordning, eller bo tæt ved hinanden for at få delt bopæl. Omfanget af samværet med barnet har heller ingen betydning. Aftalen er helt op til jeres egne betingelser.

Aftalen kan være mundtlig eller skriftlig, og den skal ikke registreres nogen steder for at være gyldig. I har dog mulighed for at få den registreret i cpr. via Familieretshuset, men det har ingen betydning. I kan altså lave aftale om delt bopæl uden at tage kontakt til myndigheder.

Aftalen har heller ingen betydning for anden lovgivning eller offentlige ydelser til barnet. Udbetaling af offentlige ydelser til barnet bliver eksempelvis administreret uafhængigt af den delte bopæl.

Når I aftaler delt bopæl, så bortfalder alle jeres tidligere aftaler og afgørelser om bopæl og samvær, og det er op jer selv at indgå de aftaler, der er nødvendige.

Aftalen kan kun laves af forældrene, og hverken Familieretshuset eller familieretten kan bestemme, at der skal være delt bopæl.

Hvis I på et tidspunkt bliver uenige om den aftalte delte bopæl, kan du meddele den anden forælder, at du ikke længere ønsker delt bopæl.

Hvis I ikke selv kan finde en ny ordning, kan I starte en bopælssag i Familieretshuset.

Selvom det er jer som forældre, der bestemmer, hvor barnet skal bo, er det en god ide at snakke med jeres barn. Det er vigtigt for børn, at de oplever at deres forældre lytter til dem.

Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvor barnet skal have bopælsadresse, kan Familieretshuset hjælpe forældrene med at lave en aftale. Hvis forældrene efter at have fået hjælp og rådgivning stadig ikke kan blive enige, er det familieretten, der i sidste ende kan træffe en afgørelse om, hvor barnet skal bo.

Hvis I som forældre har delt bopæl, er det reglerne om delt bopæl, der gælder i forbindelse med flytning.

Hvis I ikke har delt bopæl, har du pligt til at fortælle den anden forælder om en evt. flytning. Det skal du gøre senest 6 uger, før du flytter, og du skal kunne bevise, at du har varslet flytningen i tide.

Varslingspligten gælder uanset hvad. Både hvis du bor sammen med jeres barn, hvis du ikke bor sammen med jeres barn. Den gælder også, selvom du hverken deler eller har den fulde forældremyndighed over jeres barn.

Hvis den af jer, som skal flytte, ikke fortæller den anden forælder om flytningen i tide, kan det få betydning i en eventuel senere sag, hvor fx retten skal tage stilling til, hvem af jer barnet skal bo sammen med.

På siden Flytning i Danmark i afsnittet Børn og flytning, kan du læse, hvordan du anmelder flytning for dit barn.

Hvis I har fælles forældremyndighed, men ikke kan blive enige om, hvem barnet skal have bopæl hos, skal I kontakte Familieretshuset. Familieretshuset kan hjælpe jer med forældresamarbejdet og med at lave aftaler, som fungerer godt for jeres barn.

Hvis I ønsker hjælp fra Familieretshuset, skal I udfylde og indsende 'Kontaktskema om forældremyndighed,bopæl og samvær'. I skemaet kan I beskrive, hvad I har brug for hjælp til.

Når Familieretshuset modtager jeres henvendelse, vurderer vi, hvordan vi bedst kan hjælpe jer. Det kan fx være med børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling eller samarbejdskurser. Familieretshuset vil forsøge at hjælpe jer til at blive enige om en løsning. Det er altid bedst for jeres barn, hvis I finder en løsning, I kan samarbejde om.

Hvis forældrene efter at have fået hjælp og rådgivning stadig ikke kan blive enige, er det familieretten, der i sidste ende kan træffe en afgørelse om, hvor barnet skal bo.

Hvis I ikke er enige om at ændre barnets bopæl, kan I få hjælp i Familieretshuset. Her kan du ansøge om ændring af barnets bopæl.

Familieretshuset behandler kun sager om ændring af et barns bopæl, når forældrene ikke er enige. Hvis I som forældre er enige om at ændre barnets bopæl, skal I ikke bruge denne ansøgning, men derimod anmelde adresseændringen på Folkeregistret.

Når I har fælles forældremyndighed, skal I være enige, hvis jeres barn og den af jer, som barnet bor sammen med og har folkeregisteradresse hos, skal flytte til udlandet. Den forælder, som barnet bor sammen med, har altså ikke mere at skulle have sagt end den anden forælder.

Når en forælder har den fulde forældremyndighed over barnet, bestemmer denne forælder alene, hvor barnet skal bo rent geografisk. Det gælder både i Danmark og i udlandet.

Ved flytning til udlandet er det vigtigt at huske på, at jeres barn har ret til begge sine forældre, og I har ansvaret for, at jeres barn har en tæt og jævnlig kontakt til jer begge to.

Indhold fra borger.dk

Hvis I har brug for hjælp til jeres forældresamarbejde og til at lave aftaler, som fungerer godt for jeres barn, kan Familieretshuset blandt andet tilbyde jer børnesagkyndig rådgivning. Familieretshusets tilbud om børnesagkyndig rådgivning er gratis.

Rådgivningen kan have forskelligt indhold, alt efter hvad det enkelte forældrepar har brug for. Mange har brug hjælp til overhovedet at få samarbejdet i gang, mens andre har brug for at tale om, hvad der er bedst for barnet eller barnets reaktioner i forbindelse med samværet og den nye familiesituation.

Udgangspunktet for børnesagkyndig rådgivning er, at I som forældre ønsker et godt forældresamarbejde til gavn for jeres barn.

Børnesagkyndig rådgivning er et tilbud til forældre - gifte og ugifte - som har brug for hjælp til forældresamarbejdet og til at lave aftaler, som fungerer godt for børnene. Det kan være, I er uenige om, hvor barnet skal bo, eller i tvivl om, hvem der skal have forældremyndigheden. 

Børnesagkyndig rådgivning er også et tilbud til børn.

Den børnesagkyndige rådgiver taler som regel med forældrene først. Forældrene og den børnesagkyndige rådgiver aftaler, om barnet eller andre skal inddrages i samtalerne. I mange tilfælde lykkes det at få talt tingene igennem på en mere konstruktiv måde til gavn for barnet og til større tilfredshed for forældrene.

Hvis forældrene ikke ønsker at modtage børnesagkyndig rådgivning, kan rådgivningen tilbydes til barnet alene. For at barnet kan have glæde og gavn af rådgivningen, skal barnet have en vis modenhed.

Hvis du og barnets anden forælder har brug for børnesagkyndig rådgivning, skal du søge digitalt.

Børnesagkyndig rådgivning er en rådgivningssamtale, hvor formålet er at finde frem til, hvad der er den bedste løsning for jeres barn i den aktuelle situation. Både du, barnets anden forælder og eventuelt også barnet modtager råd og vejledning af rådgiveren.

Konfliktmægling er en metode til at hjælpe forældre i konflikt til at finde frem til en løsning. Konfliktmægleren styrer processen, men det er dig og barnets anden forælder, der har ansvaret for resultatet.

Indhold fra borger.dk

Konfliktmægling er et frivilligt og gratis konfliktløsningstilbud i Familieretshuset, som tilbydes helt uafhængigt af den almindelige sagsbehandling i Familieretshuset. Man behøver dermed ikke at have en verserende sag om forældremyndighed, bopæl eller samvær, og man rejser heller ikke en sag, hvis man benytter tilbuddet. Konfliktmægling adskiller sig markant fra andre former for tilbud, da der benyttes en helt særlig metode i mæglingen.

Det særlige ved konfliktmægling er:
  • At I selv bestemmer, hvad I vil bruge mæglingen til: om I vil fokusere på at få løst konkrete uenigheder, eller om I vil fokusere på helt generelt at få jeres forældresamarbejde til at fungere
  • At mægleren bruger en metode, der hjælper jer til at få talt om tingene, så I kommer til at få et større indblik i hinandens måde at tænke på og får øje på nye muligheder
  • At mægleren hverken bidrager med rådgivning eller vejledning eller kan bestemme, hvad I skal gøre

Konfliktmægling eller mediation er anerkendt i hele verden som en særlig holdbar måde at løse konflikter på. Man opnår et større ejerskab til de aftaler, man har lavet, fordi man som deltager selv har indflydelse på og ansvar for at finde frem til de aftaler, der skal til. En god mæglingsproces kan også lægge grunden til, at man fremover selv kan håndtere sine uenigheder.

Man kan på hvilket som helst tidspunkt henvende sig til Familieretshuset om konfliktmægling. Konfliktmæglingen kan kun gennemføres, hvis I begge ønsker det, og hvis I begge deltager. Hvis I ikke er enige om at vælge konfliktmægling, kan I måske have lyst til at komme til børnesagkyndig rådgivning. Det er også et åbent og gratis tilbud til alle skilte forældre.

Konfliktmægling er et gratis og frivilligt tilbud til alle forældre, der er gået fra hinanden, og som enten er uenige om konkrete forhold vedrørende børnene, eller som helt generelt har behov for hjælp til at få forældresamarbejdet til at fungere.

Konfliktmægling tilbydes af Familieretshuset, men det kræver ikke, at man i forvejen har en sag hos Familieretshuset, og man rejser heller ikke en sag, hvis man søger om mægling. Det er en forudsætning for at bede om konfliktmægling, at begge forældre ønsker det, og at begge forældre deltager.

Hvis du er interesseret i konfliktmægling, kan du benytte ansøgningsskemaet her på siden eller kontakte Familieretshuset.

Hvis du og barnets anden forælder ønsker at benytte Familieretshusets tilbud om konfliktmægling, kan du benytte ansøgningsskemaet "Anmod om børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling" eller søge via familieretshuset.dk. Du er også velkommen til at kontakte Familieretshuset for nærmere information.

Konfliktmægling er et gratis tilbud til alle forældre, der er gået fra hinanden. Man behøver ikke at have en verserende sag hos Familieretshuset for at kunne bruge tilbuddet, og man rejser heller ikke en sag, hvis man søger om mægling. Det er en forudsætning, at begge forældre ønsker konfliktmægling, og at begge forældre deltager i mæglingen.

Konfliktmægling er en helt særlig metode til at hjælpe to mennesker i konflikt til at finde frem til en løsning. Konfliktmægleren styrer processen, men det er dig og barnets anden forælder, der har ansvaret for resultatet. Mægleren kommer hverken med gode råd eller vejledning.

Børnesagkyndig rådgivning er en rådgivningssamtale, hvor formålet er at finde frem til, hvad der er den bedste løsning for jeres barn i den aktuelle situation. Ved børnesagkyndig rådgivning kan I også få råd og vejledningen om børns reaktioner i forbindelse med en skilsmisse, hvad man skal være opmærksom på som forælder, og hvad man kan gøre for at støtte barnet bedst muligt.

Indhold fra borger.dk

Som udgangspunkt sker der ikke noget med din eller din ægtefælles pension, hvis I bliver skilt. I beholder hver jeres pensioner, medmindre de ikke er ’rimelige’.

Man skelner mellem rimelige pensioner og dem, der ikke er rimelige, når man skal vurdere, om pensionerne skal deles mellem jer, hvis I bliver skilt.

Går jeres pensioner under betegnelsen ’rimelige’, beholder I jeres pensioner hver især. Det gælder både kapitalpension, ratepension og ordninger med løbende udbetalinger – uanset om der er tale om arbejdsmarkedspensioner eller individuelle pensioner. Normalt vil arbejdsmarkedspensionsordninger være ’rimelige’ ligesom opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Supplerende arbejdsmarkedspension og ATP Livslang Pension.

Går jeres pensioner ikke under betegnelsen ’rimelige’, kan pensionen blive delt mellem jer, hvis I bliver skilt. Det sker dog ikke, hvis I har indgået en ægtepagt, hvor I har aftalt en anden måde at dele jeres pension på.

Hvis du er tjenestemand og bliver separeret eller skilt, vil din fraseparerede eller fraskilte ægtefælle ikke længere have ret til ægtefællepension. Under visse betingelser kan din tidligere ægtefælle dog bevare ret til ægtefællepension ved separation eller skilsmisse.

Det er skifteretten, der vurderer, om en pension er ’rimelig’ eller ej. Skifteretten vil lægge vægt på, om indbetalingen har været større end det, som andre normalt indbetaler til arbejdsmarkedspensionen inden for den faggruppe, der typisk er omfattet af ordningen.

I visse helt særlige situationer kan skifteretten beslutte, at en ægtefælle skal have en kompensation for at blive stillet dårligt, hvis ægtefællernes pensioner ikke bliver delt. Kompensationen betales af den anden ægtefælle:

  • Fællesskabskompensation: Skifteretten kan beslutte, at du skal have en såkaldt fællesskabskompensation, hvis du har sparet mindre op til pension, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning, mens I var gift. Det gælder dog kun, hvis den mindre pensionsopsparing skyldes, at du på grund af din familie har gået hjemme eller har været på nedsat tid.
  • Rimelighedskompensation: Skifteretten kan beslutte, at du skal have en rimelighedskompensation, hvis du stilles urimeligt, fordi din ægtefælle kan få hele sin pension, hvis I bliver skilt, og der samtidig er stor forskel på jeres pensioners størrelse. Du kan kun få kompensationen, hvis I har været gift i over ca. 15 år.

I kan også selv aftale, at den, der har mest i pension, skal betale en fællesskabskompensation eller en rimelighedskompensation. På den måde undgår I at skulle i skifteretten. I kan drøfte mulighederne med jeres pensionsselskab eller pensionskasse, hvis I ønsker at lave en aftale om kompensation.

ATP Livslang Pension indeholder et engangsbeløb ved død. Beløbet er typisk på 75.000 kr. (2024) og beløbet bliver udbetalt til din ægtefælle. Udbetalingen forudsætter dog, at visse betingelser er opfyldt. Bliver du skilt, mister du retten til engangsbeløbet i tilfælde af din tidligere ægtefælles død.

Som separeret har du fortsat retten til at få udbetalt et engangsbeløb ved død.

Det er en god ide at undersøge, om der er ægtefællepension i din pensionsordning, og om du kan vælge ægtefællepensionen fra, hvis du er blevet skilt. Det er muligt at vælge den fra ved individuelle pensioner og visse arbejdsmarkedspensioner.

Hvis du vælger at beholde din ægtefællepension, vil din eventuelle nye ægtefælle få den, og der går ikke noget til den tidligere ægtefælle, medmindre den tidligere ægtefælle har bevaret ret til ægtefællepension.

En tjenestemandspension indeholder en lovbestemt ret til ægtefællepension.

Det er en god ide at få styr på, hvem der får udbetalt penge fra forsikringerne i din pensionsordning, hvis du er skilt, når du dør.

Mens du er gift, er det din ægtefælle, der får pengene, medmindre du har valgt noget andet. Men når du bliver skilt, vil pengene i stedet automatisk gå til dine børn, hvis du har børn.

Tjek hos dit pensionsselskab eller pengeinstitut eller din pensionskasse, hvad der vil ske ved din død, eller se under dækninger ved død i PensionsInfo.

Hvis du er tjenestemand, vil din efterlevende ægtefælle og/eller evt. din fraseparerede/fraskilte ægtefælle have ret til ægtefællepension ved din død.

Størrelsen af din folkepension kan blive påvirket, hvis du bliver skilt, mens du får folkepension. Folkepensionens grundbeløb ændrer sig ikke, men som enlig kan du få et større pensionstillæg.

Du har pligt til at oplyse kommunen om, at du er blevet skilt. Hvis du ikke giver besked, vil din tidligere ægtefælles indtægt og formue kunne blive ved med at indgå i beregningen af din pension.

Er du blevet alene, kan det være en anledning til at se på dine indbetalinger til din pension. Måske ønsker du at ændre størrelsen af indbetalingerne, så de er tilpasset din nye situation og dine forventninger til et liv med pension.

Indhold fra borger.dk

Hvis du og din ægtefælle vil separeres eller skilles, skal I udfylde og sende en ansøgning til Familieretshuset.

I skal ansøge om separation eller skilsmisse digitalt. Hvis I ikke har mulighed for at betjene jer selv på nettet, kan I få hjælp i kommunens borgerservice og i Familieretshuset.

I kan vælge at komme til et møde i Familieretshuset - en såkaldt vilkårsforhandling - hvor en sagsbehandler fortæller jer om, hvad det indebærer at blive separeret eller skilt.

Hvis I bliver enige om, hvorvidt én af jer skal betale ægtefællebidrag til den anden, og – hvis I bor i en lejebolig – hvem af jer der eventuelt skal fortsætte med at bo i lejligheden, så kan I blive skilt eller separeret i forbindelse med vilkårsforhandlingen. Hvis I ikke bliver enige, så vil Familieretshuset træffe en afgørelse om de spørgsmål, I er uenige om.

Det kræver mere sagsbehandling, og I vil derfor først blive skilt eller separeret på et senere tidspunkt.

Hvis I er enige om det, behøver I ikke at komme til vilkårsforhandling.

I kan blive skilt uden først at være separeret, hvis I er enige om det. Hvis I ikke er enige, kan I normalt først blive skilt, når I har været separeret i 6 måneder. Det koster 775 kr. (2023) at få behandlet en sag om separation eller skilsmisse. Hvis der samtidig tilvælges en vilkårsforhandling, koster det et ekstra gebyr på 1.825 kr. (2023).

De samme regler gælder for separation og skilsmisse i et registreret partnerskab som for ægteskaber.

Refleksionsperioden blev afskaffet den 1. juli 2020, men det er fortsat muligt, at anvende det digitale forløb SES (Samarbejde Efter Skilsmisse).

Forløbet indeholder information, viden og praktiske værktøjer, så I bedst muligt støttes i at arbejde med jeres fortsatte relation som forældre. Det digitale forløb handler også om at forstå børnenes reaktioner og støtte børnene både under og efter en skilsmisse.

SES kan gennemføre på et hvilket som helst tidspunkt.

Hvis der foreligger en af de i ægteskabsloven særlige grunde, er der mulighed for en direkte skilsmisse, uanset om I er enige eller ej, og uanset om I har fælles børn under 18 år.

Grundene er:

  • 2 års adskillelse
  • utroskab
  • vold, herunder psykisk vold og seksuelle overgreb
  • bigami
  • børnebortførelse

For at blive direkte skilt, uden nogen af ægteskabslovens særlige grunde, er der en række betingelser der skal være opfyldt:

  • I skal være enige om at blive direkte skilt,
  • I skal være enige om, hvorvidt der skal være et ægtefællebidrag og 
  • hvis I har boet sammen i en lejebolig, skal I være enige om, hvem af jer der eventuelt fortsætter med at bo der.

Ved en direkte skilsmisse springer man separationen over.

Hvis I anmoder om skilsmisse efter separation, inder der er forløbet seks måneders separation, kræver det, at I er enige om det hele.

Da I blev separeret, tog I stilling til to vilkår, nemlig hvorvidt en af jer skulle betale ægtefællebidrag til den anden, og hvis I havde boet sammen i en lejebolig, hvem af jer der eventuelt skulle fortsætte med at bo der.

Hvis I dengang aftalte, at vilkåret om ægtefællebidrag også skulle gælde ved en evt. senere skilsmisse, skal der ikke igen tages stilling til det spørgsmål.

Hvis I derimod aftalte, at vilkåret om ægtefællebidraget skulle genoptages ved en evt. senere skilsmisse, skal I igen tage stilling til det spørgsmål.

Det koster 825 kr. (2024) at få behandlet en sag om separation eller skilsmisse i Familieretshuset. Hvis der skal holdes vilkårsforhandling i Familieretshuset, skal I betale yderligere 2.150 kr. (2024).

Hvis I ikke kan blive enige om vilkårene for separationen eller skilsmissen, så vil Familieretshuset træffe en afgørelse om de spørgsmål, I er uenige om.

Det kræver mere sagsbehandling, og I vil derfor først blive skilt eller separeret på et senere tidspunkt.

Når I gifter jer med hinanden, får I som udgangspunkt det, der kaldes delingsformue eller formuefællesskab. Det betyder, at jeres formuer skal deles, hvis I senere bliver separeret eller skilt. Det gælder dog ikke, hvis I har aftalt særeje. I arver desuden hinanden, hvis en af jer dør.

Når I bliver separeret eller skilt ophører formuefællesskabet. Det betyder, at I skal dele de ting, I ejer. Når I bliver separeret, arver I heller ikke længere hinanden. I er dog stadig gift, selvom I er separeret, og det betyder, at I ikke kan gifte jer igen med en anden, før I er blevet skilt.

Separation forudsætter, at I flytter fra hinanden. I kan dog blive ved med at bo sammen i op mod 2-3 måneder, hvis årsagen er, at en af jer skal finde noget andet at bo i. Hvis I flytter sammen igen i separationstiden, gælder jeres separation ikke. Det vil sige, at den gensidige troskabspligt gælder igen, at I igen har fælleseje og at I igen arver hinanden, hvis en af jer dør.

Der findes ingen særlige regler for bodeling for papirløse forhold. Det betyder i princippet, at I tager det med, som I ejer, og at I hver især skal betale de penge, I eventuelt skylder væk.

Der er dog undtagelser, eksempelvis hvis I har købt en ejendom sammen, har købt ting sammen for et større beløb, eller hvis en af jer står som eneejer af en fast ejendom, som I begge to har boet i og bidraget til.

Hvis I bor i lejebolig og har boet sammen i mindst to år, har en af jer ret til at blive boende og overtage lejekontrakten. Hvis I ikke kan blive enige om, hvem der skal blive boende, kan retten afgøre, hvem der har mest behov for lejeboligen.

Der er ikke mulighed for at pålægge den ene at betale ægtefællesbidrag til den anden, når man har levet i et papirløst forhold. I skal desuden være opmærksomme på jeres pensionsordninger, gruppelivsforsikringer og ATP. Kontakt eventuelt jeres pensionsselskab og forsikringsselskab og hør nærmere.

Hvis I er uenige, skal I til et møde i Familieretshuset. Sådan et møde kaldes for en vilkårsforhandling. På mødet drøfter vi det, I er uenige om og taler om reglerne. Hvis I bliver enige, kan I blive skilt eller separeret med det samme.

Hvis I fortsat er uenige, skal Familieretshuset træffe en afgørelse på de punkter, hvor I er uenige. I vil før afgørelsen få mulighed for at komme med jeres yderligere argumenter eller oplysninger. Familieretshuset vil derefter træffe en afgørelse. I den situation har I fire uger til at klage over afgørelsen og dermed få afgørelsen indbragt for familieretten.

Når I bliver separeret eller skilt, skal jeres fælles formue som udgangspunkt deles lige over. Hvis I har lavet en ægtepagt, som giver den ene eller jer begge særeje over særlige ting eller formuer, skal de værdier trækkes ud af boet, inden det gøres op og deles mellem jer.

Jeres nettoformue – altså de værdier, der er tilbage i boet, når eventuel gæld er trukket fra – deles lige over. Hvis den ene af jer har personlig gæld, overtager den anden dog ikke halvdelen af gælden.

Som hovedregel beholder du retten til din egen pensionsopsparing. Det gælder også rate- og kapitalpensioner.

Hvis I ikke kan blive enige om bodelingen, er det Skifteretten, som afgør sagen.

Hvis I ønsker at genoptage ægteskabet, er det tilstrækkeligt, at I sammen aftaler, at separationen skal bortfalde. I vil således fortsat være gift. Hvis I bliver boende sammen, eller flytter sammen igen, så bortfalder separationen også.

I skal meddele det til kommunens borgerservice, hvis separationen er bortfaldet, så det kan blive registreret i folkeregisteret.

Hvis en separation bortfalder, genindtræder de juridiske virkninger af at være gift:

  • I arver igen hinanden, hvis den ene af jer dør
  • I har pligt til at forsørge hinanden
  • I skal økonomisk hjælpe hinanden
  • jeres formuefællesskab genindtræder.

Hvis du ønsker at klage over en afgørelse om separation eller skilsmisse, skal du sende klagen til Familieretshuset. Klagen skal som udgangspunkt indsendes via Familieretshusets klageskema. Vi vil i første omgang se, om vi skal genoptage sagen eller sende den videre til familieretten, der så vil se på sagen.

Du har 4 uger til at klage regnet fra det tidspunkt, hvor du modtog afgørelsen. Hvis du klager senere end fire uger, er det for sent, og afgørelsen gælder. 

Senest opdateret 06-03-2024