Hvor er der risiko for at finde asbest?

Hvis din bolig er fra før 1990, kan du blandt andet finde asbest i køkkenet, i badeværelset, i taget, gulvet, loftet og kælderen.

Hvis asbesten er indkapslet, er den ikke farlig, men hvis du for eksempel skal renovere eller nedrive, skal du tage nogle vigtige forholdsregler, så du ikke bliver udsat for kræftfremkaldende asbeststøv.

Arbejdstilsynet har lavet en informationsside, hvor du kan blive meget klogere på asbest. 

Besøg Arbejdstilsynets side om asbest her

Bølgeeternitplader

Hvis du har bølgeeternittag, er der risiko for, at der er asbest i det. Det kan du finde ud af ved at tjekke oversiden af tagpladerne. Her er der trykt et nummer med fem til 10 cifre. Hvis det første tale er 0 eller 1, indeholder tagpladen asbest. Hvis det første tal er 4 eller 5,  er der ikke asbest i taget.

Hvis du ikke kan se nummeret på pladen, vil vi gå ud fra, det er en asbesttagplade og du skal behandle den derefter.

Har du spørgsmål?

Arbejdstilsynet

Har du spørgsmål om de nye regler for håndtering af asbest, kan du med fordel kontakte Arbejdstilsynets Call Center på telefonnummer: 

70 12 12 88

Senest opdateret 07-11-2023