Ved stormflodsvarsel vil Holbæk Kommune sammen med Vestsjællands Brandvæsen informere om hvilke områder der forventes at være udsat.
Du har som udgangspunkt selv ansvaret for at sikre din ejendom med eksempelvis sandsække. Holbæk Kommune tilbyder i nogle tilfælde sand og mulighed for selv at fylde sandsække til sikring af åbninger og indgange til din ejendom. Lokationer vil blive offentliggjort her på kommunens hjemmeside samt i lokale medier.
Tjek om din ejendom er i risiko for oversvømmelse
På Klimatilpasning.dk kan du finde det vejledende screeningsværktøj - KAMP - til brug ved fx. højvande. Værktøjet er gratis og baseret på offentlige tilgængelige scenarier og modeller. I værktøjet har du mulighed for at justere havvandstande og se hvilke områder der kan forventes at blive oversvømmet ved forskellige hændelser.
På Klimatilpasning.dk kan du også finde oplysninger om fx:
Bliv bedre rustet til klimahændelser
Beredskabsforbundet tilbyder borgerrettede kurser og e-læring, så du kan blive klogere på hvordan du sikre dig selv og din ejendom mod f.eks. stormfloder.
Hvis du sammen med dine naboer, grundejerforening e.l. er nysgerrige på hvordan i kan blive bedre rustet til at håndtere klimarelaterede hændelser som f.eks. stormflod, tilbyder Beredskabsforbundet et gratis kursus i Kriseparat Klima. Se nærmere på Beredskabsforbundets hjemmeside
Beredskabsforbundet tilbyder også en række korte e-læringsvideoer om emnet
Er skaden sket?
På Naturskaderådets hjemmeside kan du finde oplysninger om oversvømmelsesordningen, hvornår man er omfattet og hvad man skal gøre hvis man er blevet oversvømmet.
Naturskaderådet har udarbejdet en kort video der forklarer ordningen i korte træk.