77 arter at hjælpe i byen

Mød nogle af de mange arter, der lever sammen med os i byerne og lære dem lidt bedre at kende. Hvor bor de? Hvad er deres behov? Og hvordan kan vi hjælpe dem?

Her kan du møde 77 dyr og insekter, som allerede findes i byerne – eller som nemt kan flytte ind, hvis vi giver dem plads. Det er sommerfugle, bier, fugle, frøer, pindsvin og mange flere. Byerne vokser, og naturen bliver presset. Men med lidt omtanke kan vi skabe små oaser, hvor dyr og planter trives. Når vi hjælper konkrete arter, bliver naturen tættere på – og mere levende.

Mød flere af de 77 arter her på siden, læs eksempler på hvad du kan gøre for at give dem mere mad og steder at bo. 

Arterne er baseret på udtræk fra Naturbasen.dk omfattende alle dyrearter inden for 3 km’s radius fra centrum af Danmarks fem største byer. Fra dette datasæt har vi udvalgt 77 arter, for hvem man med en vis sandsynlighed  kan forvente, at de finder vej til nye bynatur-projekter - i hvert fald med tiden. Teksterne er forfattet af Morten DD og Tine Gils.

Hvad kan du selv gøre?

Her er nogle nemme ting, du kan gøre i din have for at få flere af de 77 arter i byen

  • Lad græsset gro – højt græs giver skjul og mad til mange insekter og sommerfugle.
  • Plant vilde blomster – fx blåhat, kællingetand og hvidkløver. De giver nektar til bier og sommerfugle.
  • Lad brændenælder stå – de er vigtige for larver af fx dagpåfugleøje og nældens takvinge.
  • Lav et kvashegn eller en stenbunke – det giver skjul og redeplads til pindsvin, insekter og fugle.
  • Sæt skæret højt, når du slår græs – så får de små blomster lov til at blomstre.
  • Plant hjemmehørende træer og buske – fx tørst, vedbend og mirabel. De giver både mad og skjul.
  • Lav en lille havedam – selv et lavt vandhul kan tiltrække guldsmede, frøer og salamandre.
  • Opsæt redekasser – til fugle som rødstjert, allike og mursejler.
Agerhumle

Agerhumle

Agerhumle er en lys gråbrun humlebi, der ser helt anderledes ud end de klassiske sort-hvid-gule arter. Jyske agerhumler er ræverøde på ryggen, mens sjællandske er sortbrune. Ofte er halen svagt orangerød. Agerhumlen er en såkaldt langtunget humlebi, der kan suge den søde nektar op fra - og bestøve - dybe blomster.

Hvor ser man den?

Man møder agerhumlen overalt i landet, og den søger gerne nektar i haver og parker.

Levested

Agerhumlen anlægger typisk rede i forladte musehuller eller muldvarpeskud, hvor reden fores med mos. De store overvintrende dronninger kommer frem i begyndelsen af april, mens arbejdere ses fra maj og fremefter. Arten kræver en kontinuerlig rigdom af blomster igennem hele sæsonen.

Sådan kan du hjælpe

Agerhumle er en lidt mere krævende art end jordhumlerne og vil gerne anlægge reden i diger, skrænter eller jorddynger med muse- eller muldvarpehuller og mosdække. Sørg for nogle ’uordentlige’ hjørner eller kvasbunker, hvor mus kan have reder. Disse overtages meget gerne af agerhumler.

Halemejse

Halemejse

Halemejsen tager man ikke fejl af. En lille charmetrold af en vatbold med en ekstremt lang hale, og eftersom den nærmest altid færdes i flokke, vil man ofte kunne finde en ny fugl at kigge på, hvis den første har gjort sig usynlig. Arten findes i to udgaver, hhv. en med kridhvidt hoved og en med sort øjenstribe.

Hvor ser man den?

Man møder halemejsen i lysåben skov og krat, hvor fuglene typisk lader sig høre, før man ser dem. Stemmen er en tør knitren afvekslende med høje pibelyde. Fuglen kommer gerne i flok til foderbrættet om vinteren, hvor den er specielt glad for mejsekugler.

Levested

Halemejsen yngler i blandet løvskov og krat, hvor reden anbringes i en grenkløft og altså ikke i hulninger som er kendetegnet for de øvrige mejser. Reden er kugleformet, kunstfærdigt bygget af mos, fjer, lav og spindelvæv.

Sådan kan du hjælpe

Halemejsen kan hjælpes ved at etablere (eller bevare!) ældre krat og skov på relativt fugtig bund, gerne langs vandløb, grøfter eller søer.

Blå Libel

Blå Libel

En stor, bredkroppet og kraftig guldsmed, som altid kan kendes på de sortbrune basalpletter på vingerne. Den udvoksede han er lyseblå på bagkroppen, hunnen gyldengul.

Hvor ser man den?

Blå Libel ses ved alle mellemstore og større vandhuller, hvor der ofte vil være en håndfuld hanner, der aggressivt forfølger hinanden. Indimellem sidder hannerne frit fremme og overvåger territoriet. I modsætning til mosaikguldsmedene ses arten kun sjældent andre steder.

Levested

Blå libel stiller ikke de store krav til vandkvaliteten i ’sine’ vandhuller, blot der er en rig bredvegetation, flade brinker og masser af solindstråling. Den er ganske hyppig ved vandfyldte regnvandsbassiner, hvor den ofte ses i selskab med andre almindelige guldsmedearter.

Sådan kan du hjælpe

Ligesom alle andre guldsmede er blå libel afhængig af vand i hele sit nymfestadie, og vil man have guldsmede, er der derfor ingen vej uden om at anlægge lysåbne vandhuller med flade brinker. Sørg gerne for udsigtsposter til guldsmedene, fx i form af grene og stammer i vandet.

Seksplettet Køllesværmer

Seksplettet køllesværmer er en art, der er til at have med at gøre, idet mens tre par røde dobbeltpletter på grønsorte metalglinsende forvinger adskiller den fra de tre femplettede arter, lille køllesværmer, engkøllesværmer og femplettet køllesværmer. Bagvingerne er knaldrøde med sort kant. Slægten kaldes køllesværmere, fordi deres antenner fortykkes lidt udadtil som en rigtig Obelix-kølle.

Hvor ser man den?

Man møder især arten på blomster i det åbne land, meget gerne på blåhat, og den findes især i områder, hvor græs- og urtevegetation er friholdt for græsning eller slåning.

Levested

Æglægning finder sted på kællingetand, enten almindelig eller sump-ditto. De grønlige larver ses i det sene forår, inden de i højt græs forpupper sig i en karakteristisk gullig kokon. Arten er ikke særligt krævende, bare der er mængder af kællingetand til larverne og godt med fx blåhat til de voksne.

Sådan kan du hjælpe

Seksplettet køllesværmer kræver relativt store arealer med kællingetand og andre blomster, men så kan den også være ganske talrig på lokaliteten. Det er vigtigt, at vegetation ikke slås ned over det hele, men højst forstyrres pletvist, fx ved ’fuldemandsslåning’.

Egetræshoppe

Egetræshoppe

En mellemstor, slank og knaldgrøn løvgræshoppe med lange klatreben og meget lange antenner. Hunnen har en svagt krummet læggebrod, og vingerne når ud over bagkropspidsen. For det utrænede øje antages egegræshoppe og andre  løvgræshopper ofte for knælere, men de har ikke lang hals og gribeben.

Hvor ser man den?

Egegræshoppen ses meget ofte i bymæssig bebyggelse med gamle træer. Her kan den iagttages siddende på blade, på mure eller rækværk, og den kommer nogle gange til lys og kan ligefrem træffes inden døre. Den træffes ofte meget langt hen på efteråret, hvor hunnen begiver sig på jagt efter egnede steder at lægge æg.

Levested

Egegræshoppen lægger æg i barken af gamle løvtræer, gerne eg, men andre knudrede træer kan også bruges. Den voksne græshoppe er ikke specielt kræsen og lever både af plantekost og bladlus.

Sådan kan du hjælpe

Hvis man gerne vil huse egegræshoppen, er det vigtigt, at man lader gamle træer med knudret bark stå. De er ikke blot levested for nymfen af egegræshoppe, men også for en lang række andre arter af fx biller, sommerfugle og edderkopper.

Senest opdateret 28-11-2025