Drikkevand og grundvand

Rent drikkevand er en af vores samfunds vigtigste ressourcer, og det skal vi beskytte.

Som kommune har vi til opgave at sikre, at du som borger trygt kan åbne for vandhanen og vide, at drikkevandet rent. Dette sker gennem dialog og samarbejde med vandværkerne, øvrige vandindvindere, lodsejere, virksomheder, interesseorganisationer, øvrige myndigheder mv, og ved at administrere ud fra den gældende lovgivning.

På denne side kan du læse mere om vandforsyningen i Holbæk Kommune, hvordan du søger om tilladelse til at udføre boringer og indvinde vand, vandkvalitet mv.

 

Størstedelen af det drikkevand, som kommer ud af vandhanerne, leveres af et af de ca. 43 almene vandværker (værker som forsyner 10 eller flere ejendomme) i kommunen. Nogle få ejendomme får vand fra naboen (såkaldte ikke-almene vandværker, som forsyner 2-9 ejendomme), og ca. 150 ejendomme i kommunen er såkaldte enkeltindvindere. Enkeltindvindere har egen brønd eller boring, hvorfra der indvindes vand til egen husstand.

Hvert vandværk har et forsyningsområde, hvor kun de må anlægge ledninger og tilslutte ejendomme. Forsyningsområderne er fastlagt i Holbæk Kommunes vandforsyningsplan, hvor du kan læse mere om grundvandsindvindingen og drikkevandsforsyningen i kommunen.

Link til Vandforsyningsplan.

Hvis du er i tvivl om, hvilket vandværk, som har ansvaret for vandforsyningen i dit område, kan du søge din adresse frem i kommunens digitale kort.

Link til kort over vandværker og forsyningsområder i Holbæk Kommune

Hvad koster vandet og hvad koster det at blive tilsluttet et vandværk?

Prisen for vand og tilslutning er forskellig fra vandværk til vandværk, da der er stor forskel på størrelsen af vandværkerne, hvor godt vandværkerne vedligeholder deres anlæg og ledninger, hvor meget de bruger på grundvandsbeskyttelse mv. 42 ud af de 43 vandværker i kommunen er forbrugerejede. Det vil sige, at du som medlem af vandværket kan melde dig til bestyrelsen, og du kan møde op på vandværkets generalforsamling og lade din stemme blive hørt. Hos det store forsyningsselskab i kommunen, Fors A/S, sidder der en forbrugerrepræsentant med i bestyrelsen. Det er også på generalforsamlingen, at vandværket præsenterer forslag til budget, årsregnskab, kommende takster mv.

Vandværkerne skal hvert år have godkendt deres vandtakster af kommunen. Kommunen har blandt andet til opgave at sikre, at vandværket ikke opkræver en højere pris end nødvendigt. Det forbrugerne betaler og det, som det koster at drive vandværk, skal hvile i sig selv. Vandværkerne må desuden ikke bruge penge på hvad som helst. Det fremgår vandforsyningsloven, hvilke ting som vandværkerne lovligt må bruge penge på.

Takstbladet er opdelt i en driftsdel og en anlægsdel. Driftsdelen fortæller dig, hvad du skal betale for vand, og anlægsdelen fortæller, hvad det koster at tilslutte sig vandværket (nye udstykninger og ejendomme der opgiver egen vandforsyning).

Dit vandværk har pligt til at oplyse dig om priserne på det gældende takstblad, hvorfor du skal rette henvendelse til dit vandværk, hvis du vil kende prisen.

Da kommunen skal nå at godkende taksterne for 43 vandværker inden opkrævningsperioden starter (hvilket normalt er fra 1. januar til 31. december), henstiller vi til, at vandværkerne indsender deres takster til godkendelse senest den 1. november, og at følgende materiale fremsendes:

  • Takstblad for det kommende år.
  • Seneste godkendte årsregnskab.
  • Budget for det år, som takstbladet skal gælde for.
  • En længerevarende investeringsplan for kommende projekter (ca. 5-10 år)
  • Beregningsgrundlag for de fastsatte takster - eller oplysning om hvorvidt takster kun er reguleret med indekstal meldt ud af Vandtilsynet.
  • Redegørelse for eventuelle prisændringer, herunder hvordan likvide midler anvendes til finansiering.

Hvilke forpligtelser har jeg selv som vandforbruger?

Både vandværket og du som forbruger er underlagt nogle bestemmelser, som blandt andet handler om, hvem der har ansvar for vedligeholdelse og drift af ledninger, vandmålere mv. Disse bestemmelser fremgår af vandværkets regulativ.

I Holbæk Kommune har de forbrugerejede vandværker udarbejdet et fællesregulativ, som følges af alle vandværkerne. Regulativet skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Fællesregulativ, senest godkendt 23. maj 2023.

Fors A/S har udarbejdet sit eget regulativ, som kan findes på forsyningens hjemmeside.

Fors A/S regulativ for vand.

I vandværkernes regulativer kan du bl.a. også læse om, hvordan og til hvem du kan klage over en vandregning eller en ydelse.

Hvis du mangler vand i hanen, hvis det ser underligt ud, lugter dårligt mv., skal du i første omgang kontakte dit vandværk, så vandværket hurtigst muligt kan følge op. Du skal også kontakte dit vandværk, hvis du har generelle spørgsmål om kvaliteten af det drikkevand, som kommer ud af din hane, prisen for vand og tilslutning, dine forpligtelser som forbruger, vandværkets vedtægter mv.

Hvis der i en af vandværkernes vandkontroller bliver påvist overskridelser af kvalitetskriterierne for drikkevand, følger kommunen op på problemet sammen med vandværket. Hvis overskridelserne er så store, at de udgør en sundhedsmæssig risiko, snakker kommunen med Styrelsen for Patientsikkerhed om problemets omfang, hvad vandet må bruges til og hvad det ikke må bruges til. Kommunen sikrer i disse situationer, at forbrugerne får besked om eventuelle restriktioner på brugen af vandet og at vandværket sørge for, at kvaliteten hurtigst muligt bliver bragt i orden. 

Hvordan kan jeg selv finde oplysninger om vandkvaliteten?

Det enkelte vandværk har pligt til at offentliggøre oplysninger om vandkvaliteten en gang om året, enten på vandværkets hjemmeside, ved brev eller ved annoncering i lokalavisen. Du kan dog selv løbende følge med i de prøver, vandværkerne og andre indvindere med krav til vandkvaliteten får udtaget. Prøveresultaterne indberettes nemlig til den offentlige database JUPITER på GEUS' hjemmeside. I JUPITER databasen kan du blandt andet søge på vandværksnavn (anlæg) eller kommune.

Link til JUPITER databasen

Hvor mange analyser vandindvinderne skal udtage, afhænger af, hvor meget vand de distribuere eller indvinder. Reglerne herfor er fastsat ved lov. Der udtages både analyser af grundvandet (råvand) i de enkelte indvindingsboringer, af drikkevandet (rentvand) på vandværket og forskellige steder ude hos forbrugerne. Det er også bestemt ved lov, hvilke parametre, som vandprøverne skal analyseres for. Kommunen har dog mulighed for at tilføje stoffer til kontrollen, hvis der er en begrundet mistanke om at stoffet kan være i grundvandet, fx hvis der er en forureningskilde i nærheden. Du kan læse mere om kravene til analysefrekvens og hvilket stoffer der som minimum skal analyseres for, i drikkevandsbekendtgørelsen.

Link til drikkevandsbekendtgørelsen.

Enkeltindvindere som kun indvinder vand til egen husholdning, og som ikke har lejere boende, eller driver anden offentlig eller kommerciel aktivitet, er undtaget for krav om at dokumentere vandkvaliteten. Reglerne herfor blev ændret i 2017. Holbæk Kommune opfordrer dog til, at enkeltindvinderne får udtaget en vandprøve til en "forenklet kontrol" minimum hvert 5. år. I en forenklet kontrol indgår parametrene: vandets udseende og luft, ledningsevne, arsen, nitrat, pH, coliforme bakterier, E. coli og Kimtal v. 22 grader. Hvis resultatet af vandprøven indsendes til kommunen, vil kommunen kunne vejlede om prøvens resultater, god hygiejne mv.

Hvor hårdt er vandet i kommunen?

Du bør indstille din opvaskemaskine, vaskemaskine, kaffemaskine og andre relevante husholdningsapparater efter hvor hårdt vandet er. Hårdhed er et udtryk for indholdet af calcium og magnesium. Hårdheden betyder noget for blandt andet sæbeforbruget ved vask, da hårdt vand kræver mere sæbe end blødt vand. Generelt ligger hårdheden af drikkevandet i Holbæk Kommune på 12-18 dH (temmelig hårdt)

Oplysning om hårdhedsgraden kan du få ved at kontakte dit vandværk og høre, hvad deres seneste analysedata er for hårdheden af vandet. Alternativt du finde et vejledende kort på GEUS hjemmeside, som viser hvad hårdhedsgraden ca. er i Holbæk Kommune. 

Vejledende kort over vandets hårdhed.

Indvinding af grundvand og overfladevand

Du skal have en indvindingstilladelse for at indvinde grundvand eller overfladevand. Dette gælder uanset om ansøger er et vandværk, et landbrug, en virksomhed eller en enkeltperson.

Ved grundvand skal forstås vand, som gennem brønde, boringer eller kildevæld indvindes eller kan indvindes fra undergrunden. Ved overfladevand skal forstås vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.

Bortledning af grundvand

Bortledning af grundvand ved bygge og anlægsarbejder, gravning af ler, grus mv. eller anden form for sænkning af grundvandsstanden, kan også kræve tilladelse. Tilladelse er dog ikke nødvendigt, når:

  1. bortledningen antages at blive af højst to års varighed,
  2. når bortledningen hvert af disse år må antages højst at omfatte 100.000 m3 grundvand,
  3. og når der desuden ikke inden for 300 meter fra bortledningsanlægget, findes anlæg til indvinding af grundvand, der efter deres art er omfattet af § 20 i vandforsyningsloven, bortset fra indvindinger omfattet af §20, stk. 1, nr. 1 og 2.

Bortledninger kan desuden foretages uden tilladelse, når der opstår mulighed for skade på bestående vej- og jernbaneanlæg, ligesom sænkninger af grundvandsstanden, som foretages i dyrkningsøjemed efter vandløbslovens regler, ligeledes ikke er omfattet af tilladelseskrav efter vandforsyningslovens regler.

Du skal være opmærksom på, at selv om en bortledning af grundvand opfylder kriterierne for, at det kan ske uden tilladelse, så er du fortsat erstatningspligtig, hvis der opstår skader på bestående forhold ved forandring af grundvandsstanden, vandføringen i vandløb eller vandstanden i søer m.v.

Du skal også være opmærksom på, at selve udledningen af vandet til fx et vandløb eller kloak, vil kræve en udlednings- eller tilslutningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser.

Kommunen kan som byggemyndighed desuden beslutte, at der ikke må foretages midlertidige eller permanente sænkninger af grundvandsstanden i forbindelse med et byggearbejde, hvis det indebærer en risiko for skade på omkringliggende bygninger, jf. Byggelovens §12A.

Sådan søger du om en tilladelse

Vi anbefaler dig at søge i god tid, min. 3 måneder før, da sagsbehandlingstiden i perioder kan være lang. Du kan hjælpe med at forkorte sagsbehandlingstiden ved at indsende en så fyldestgørende og beskrivende ansøgning som muligt. Vi anbefaler, at du rådfører dig med et sagkyndigt firma, som er vant til at have dialog med myndigheder, og vant til at udarbejde ansøgninger om vandindvinding.

Når du søger om indvinding af vand i Holbæk Kommune, hjælper du os ved at anvende et af følgende ansøgningsskemaer:

  • Indvinding af vand til alment vandværk
  • Indvinding af vand til egen husstand eller ikke-alment vandværk (2-9 ejendomme)
  • Indvinding af vand til erhverv (markvanding, industri mv.)
  • Bortledning af grundvand i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder mv.

Du skal være opmærksom på, at indvinding af vand er et projekt, der som udgangspunkt også er omfattet af Miljøvurderingsloven. Om projektet er omfattet af krav om en fuld miljøvurdering eller projektet blot er omfattet af krav om en miljøscreening, fremgår af miljøvurderingslovens bestemmelser. Du kan læse mere og finde skema for miljøscreening på Miljøstyrelsens hjemmeside. Skemaet skal fremsendes sammen med ansøgningen om indvinding.

Miljøstyrelsens hjemmeside om miljøvurdering

Den som vil udføre en boring, skal i langt de fleste tilfælde enten anmelde arbejdet eller søge om tilladelse hos kommunen. Hvornår du skal hvad, afhænger af hvilken type boring, det drejer sig om.

Boringer er opdelt i to kategorier; kategori A og kategori B. Boringer i kategori A kræver tilladelse fra kommunen, mens boringer i kategori B typisk blot skal anmeldes.

Som udgangspunkt omfatter A-boringer alle permanente boringer, udbygget med filter- eller forerør, mens B-boringer omfatter midlertidige boringer og boringer uden filter- og/eller forerør.

Ved en midlertidig boring forstås i Holbæk Kommune en boring, der har en levetid på mindre end to år. Vær opmærksom på, at en boring med en levetid på under to år, hvor der etableres filter- eller forerør, som udgangspunkt betragtes som en A-boring, som kræver tilladelse.

Følgende boringstyper er kategori A-boringer, og kræver tilladelse:

  • Boringer til vandindvinding, jf. kapitel 4 i vandforsyningsloven samt undersøgelsesboringer, prøveboringer og boringer til kortlægning af vandressourcer mv.
  • Boringer til permanent grundvandssænkning.
  • Boringer til grundvandssænkning, som kræver tilladelse efter §26 i vandforsyningsloven.
  • Permanente pejleboringer.
  • Permanente moniteringsboringer.
  • Miljøtekniske boringer, hvor der efterlades filter- eller forerør.
  • Miljøtekniske afværgeboringer.
  • Boringer til tilledning af vand til undergrunden.
  • Boringer til vertikale jordvarmeanlæg.
  • Andre boringer hvor der efterlades installationer.

Følgende boringstyper er i kategori B:

  • Boringer til midlertidig grundvandssænkning, der ikke kræver tilladelse efter §26, stk. 2, og §27 i vandforsyningsloven.
  • Miljøtekniske boringer, hvor der ikke efterlades filter- eller forerør.
  • Geotekniske boringer.
  • Råstofboringer.
  • Andre boringer, hvor der ikke efterlades installationer.

Geotekniske boringer og råstofboringer må udføres uden forudgående anmeldelse til kommunen. Øvrige B-boringer kræver anmeldelse til kommunen min. 14 dage før arbejdet ønskes udført.

Sådan søger du om boretilladelse

Vi anbefaler dig at søge i god tid, min. 3 måneder før, da sagsbehandlingstiden i perioder kan være lang. Du kan hjælpe med at forkorte sagsbehandlingstiden, ved at indsende en så fyldestgørende og beskrivende ansøgning som muligt. Vi anbefaler, at du rådfører dig med et sagkyndigt firma, som er vant til at have dialog med myndigheder, og vant til at udarbejde ansøgninger om etablering af boringer. Det kan fx være den brøndborer, som skal udføre borearbejdet for dig.

Når du søger om at udføre A-boringer i Holbæk Kommune, hjælper du os ved at anvende et af følgende ansøgningsskemaer:

  • Vandforsyningsboringer til almene vandværker
  • Vandforsyningsboringer til andre formål (markvanding, ikke-almen vandforsyning mv.)
  • Miljøtekniske boringer med filter- og forerør

Du skal være opmærksom på, at dybe boringer på over 10 meter er karakteriseret som et projekt, der som udgangspunkt også er omfattet af Miljøvurderingsloven. Om projektet er omfattet af krav om en fuld miljøvurdering eller projektet blot er omfattet af krav om en miljøscreening, fremgår af miljøvurderingslovens bestemmelser. Du kan læse mere og finde skema for miljøscreening på Miljøstyrelsens hjemmeside. Skemaet skal indsendes sammen med bore-ansøgningen.

Miljøstyrelsens hjemmeside om miljøvurdering

Sådan anmelder du etablering af en B-boring

Din anmeldelse skal indeholde oplysninger om:

  • Boringens formål.
  • Boringens placering.
  • Forventet boredybde.
  • Udførelsestidspunkt.
  • Forventet tidspunkt og metode for sløjfning af boring.

Anmeldelsen skal være kommunen i hænde senest 14 dage før arbejdet udføres. Den der udfører borearbejdet, skal sikre sig, at anmeldelsen har fundet sted, inden arbejdet igangsættes.

Krav til den der udfører boringer

Det er kun uddannede brøndborere, som må udføre borearbejdet. På GEUS' hjemmeside kan du finde en liste over hvilke firmaer, som har uddannede brøndborere ansat. Listen opdateres jævnligt.

Liste med brøndborere

Boringer og brønde som ikke benyttes, skal som udgangspunkt sløjfes. Hvis du har haft egen boring eller brønd, og din ejendom bliver tilsluttet et vandværk, skal du derfor huske at få sløjfet din gamle boring eller brønd. 

Du må kun benytte en boring eller brønd, hvis den udgør ejendommens drikkevandsforsyning eller hvis du har en gyldig indvindingstilladelse.

Hvordan får jeg den sløjfet og hvad koster det?

Det er kun uddannede brøndborere som må sløjfe boringer og brønde. Dette lovkrav skal sikre, at de sløjfes forsvarligt, og ikke kommer til at udgøre en direkte vej for at forurening kan trænge ned til grundvandet. På GEUS' hjemmeside kan du finde en liste med de firmaer, som har uddannede brøndborere ansat. Listen opdateres jævnligt.

Liste med brøndborere

Du skal huske at anmelde sløjfningen til kommunen senest 14 dage før sløjfningen skal udføres. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:

  • Metode for sløjfning
  • Anvendte materialer

Udgifterne til sløjfning af boringer og brønde kan variere efter fx hvor dyb den er, om der skal udføres ekstra arbejde for at sikre mod forurening af grundvandet mv. Vi anbefaler, at du indhenter et par tilbud fra forskellige firmaer.

Kan jeg søge om tilskud til sløjfningen?

Hvis du bor i et område med særlige drikkevandsinteresser eller inden for et indvindingsopland til et vandværk, kan du i 2022-2024 søge Miljøstyrelsen om tilskud til sløjfningen. Tilskudspuljen er en del af drikkevandspuljen, som der blev afsat midler til på Finanslov 2022.

Du kan se om du bor inden for et område med særlige drikkevandsinteresser eller et indvindingsopland til et alment vandværk på kommunens digitale kort.

Se kort med drikkevandsinteresser og indvindingsoplande.

Tilskudspuljen er på ca. 2 mio. kr. og uddeles efter ”først-til-mølle”-princippet. Du kan max. få et tilskud på 15.000 kr. pr. brønd/boring. 

Inden brøndborer foretager sløjfningen, skal sløjfningen være anmeldt til kommunen, som beskrevet her på hjemmesiden. Når kommunen har modtaget og set anmeldelsen, sender vi en kvittering til afsenderen, som kan vedlægges ansøgningen til Miljøstyrelsen.

Hvornår kan jeg søge?

Miljøstyrelsen åbner for ansøgninger igen fra omkring den 15. august 2024 til og med 1. oktober 2024.

Du kan læse mere om ansøgningspuljen på Miljøstyrelsens hjemmeside. 

Miljøstyrelsens drikkevandspulje

 

Holbæk Kommune varetager den generelle grundvandsbeskyttelse ud fra det den gældende lovgivning giver os mulighed for. Det gør vi blandt andet, når vi:

  • fører miljøtilsyn med virksomheder og husdyrbrug.
  • giver påbud til forurenere, som har forårsaget en punktkilde, om at rense op efter sig.
  • Sikrer, at krav overholdes i forbindelse med nedsivning af spildevand.

Herudover gør vi i samarbejde med vandværker og andre aktører en særlig indsats i sårbare grundvandsområder. Disse områder udpeges af enten Miljøstyrelsen eller i kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Dette er for eksempel de boringsnære beskyttelsesområder til vandværkernes indvindingsboringer (BNBO), indsatsområder overfor nitrat (IO), vandværkernes indvindingsoplande (IOL), vandværkernes grundvandsdannende oplande (GDO), som er de områder, hvor grundvandet som vandværkerne indvinder, bliver dannet samt områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).

Indsats i de boringsnære beskyttelsesområder

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er cirkulære eller ovale områder, som Miljøstyrelsen har udpeget omkring alle drikkevandsboringer, der tilhører almene vandværker. Der findes ca. 124 drikkevandsboringer med BNBO i Holbæk Kommune. Der opstår sårbarhed i nærområdet omkring boringer, når der indvindes vand fra dem. Det skyldes det sug, som indvindingen forårsager i undergrunden. Suget betyder, at der vil være større grundvandsdannelse og hurtigere vandtransport ned gennem jordlagene i boringens nærområde. Det betyder en øget risiko for, at forurenende stoffer i boringens nærområde kan finde vej til boringen.

Stop for erhvervsmæssigt brug af pesticider i BNBO

Et bredt flertal i Folketinget indgik den 11. januar 2019 aftale om, at risikoen for udvaskning af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) skal mindskes. Aftalen gælder erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Kommunerne fik sammen med vandværkerne i første omgang til udgangen af 2022, til at forsøge at indgå frivillige aftaler med de lodsejere, der har jord indenfor BNBO, om permanent at stoppe med at sprøjte i BNBO. Kommunens opgaver var at lave en risikovurdering af alle BNBO'erne samt at hjælpe forhandlingsprocessen på vej.

Lodsejer skal have fuld erstatning for det tab, vedkommende har ved ikke at måtte sprøjte i BNBO. I aftalerne skal der desuden tages hensyn til, at det resterende areal skal kunne dyrkes uden unødige gener. Det vil i mange tilfælde betyde, at der skal trækkes lige linjer ved afgrænsningen af de sprøjtefrie områder.

Erstatningen skal finansieres af det vandværk, der ejer boringen, som beskyttes. Vandværket opkræver pengene hos forbrugerne via en forhøjelse af vandtaksten. Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at prisen for vand vil stige med 8-12 kr. årligt for en gennemsnitlig husstand. Dette afhænger dog meget af, hvor få eller mange forbrugere et vandværk har til at dele udgiften.

Staten har sidenhen forlænget fasen for den frivillige indsats, foreløbigt frem til 31. december 2024, da der på landsplan kun var indgået meget få aftaler. I Holbæk Kommune er der indgået flere frivillige aftaler end landsgennemsnittet. Indtil videre er ca. 30% af BNBO'erne, hvor der sker erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, sikret fremtidig beskyttelse med en frivillig aftale mellem vandværk og lodsejer. Staten arbejder pt. på en lovgivning, hvor kommunerne efter udgangen af 2024 skal meddele påbud om stop af brugen af pesticider inden for BNBO, til de lodsejere, som ikke har indgået frivillig aftale. Ved et påbud skal vandværkerne også give erstatning til lodsejeren.

Krav til kommuneplanlægning i områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og i BNBO

Når kommunen udfører ny kommuneplanlægning i områder med særlige drikkevandsinteresser og i områder som er indvindingsopland til et alment vandværk, må kommunen som udgangspunkt ikke planlægge for virksomheder eller anlæg, som udgør en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. I de boringsnære beskyttelsesområder må kommunen som udgangspunkt ikke planlægge for en ændret anvendelse, som medfører en øget risiko for forurening. Hvis kommunen ønsker at fravige dette udgangspunkt, er kommunen forpligtet til i forbindelse med kommuneplanlægningen, at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal indeholde en begrundelse for, at der ikke er andre områder i kommunen med mindre vigtigt grundvand, hvor planlægningen kan lade sig gøre i stedet for. Desuden skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af grundvandsforholdene i området og om de nødvendige tiltag som skal gennemføres, for at sikre grundvandet mod forurening.

Link til lovkrav om kommuneplanlægning i OSD, IOL og BNBO.

Link til Miljøstyrelsens vejledning om krav til kommuneplanlægning i OSD, IOL og BNBO.

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Miljøstyrelsen kortlægger grundvandet i Danmark, og på baggrund af disse kortlægninger skal kommunerne udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Miljøstyrelsen har i 2023 afleveret resultatet af en ny grundvandskortlægning for Holbæk Kommune samt opdateret visse dele af grundvandskortlægningen for Orø. På baggrund af disse nye data, har Holbæk Kommune i foråret 2024 igangsat udarbejdelsen af en ny opdateret indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, som erstatning for de eksisterende indsatsplaner. Arbejdet med den nye indsatsplan forventes afsluttet primo 2025. I forbindelse med indsatsplanarbejdet nedsættes et såkaldt koordinationsforum, som skal bistå kommunen i udarbejdelsen af planen. Koordinationsforummet skal bestå af repræsentanter fra vandværkerne, jordbruget, industrien, andre berørte myndigheder samt eventuelle andre relevante parter i kommunen.

Link til eksisterende indsatsplaner i Holbæk Kommune.

Senest opdateret 18-04-2024