Holbæk Kommune varetager den generelle grundvandsbeskyttelse ud fra det den gældende lovgivning giver os mulighed for. Det gør vi blandt andet, når vi:
- fører miljøtilsyn med virksomheder og husdyrbrug.
- giver påbud til forurenere, som har forårsaget en punktkilde, om at rense op efter sig.
- Sikrer, at krav overholdes i forbindelse med nedsivning af spildevand.
Herudover gør vi i samarbejde med vandværker og andre aktører en særlig indsats i sårbare grundvandsområder. Disse områder udpeges af enten Miljøstyrelsen eller i kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Dette er for eksempel de boringsnære beskyttelsesområder til vandværkernes indvindingsboringer (BNBO), indsatsområder overfor nitrat (IO), vandværkernes indvindingsoplande (IOL), vandværkernes grundvandsdannende oplande (GDO), som er de områder, hvor grundvandet som vandværkerne indvinder, bliver dannet samt områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).
Indsats i de boringsnære beskyttelsesområder
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er cirkulære eller ovale områder, som Miljøstyrelsen har udpeget omkring alle drikkevandsboringer, der tilhører almene vandværker. Der findes ca. 124 drikkevandsboringer med BNBO i Holbæk Kommune. Der opstår sårbarhed i nærområdet omkring boringer, når der indvindes vand fra dem. Det skyldes det sug, som indvindingen forårsager i undergrunden. Suget betyder, at der vil være større grundvandsdannelse og hurtigere vandtransport ned gennem jordlagene i boringens nærområde. Det betyder en øget risiko for, at forurenende stoffer i boringens nærområde kan finde vej til boringen.
Stop for erhvervsmæssigt brug af pesticider i BNBO
Et bredt flertal i Folketinget indgik den 11. januar 2019 aftale om, at risikoen for udvaskning af pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) skal mindskes. Aftalen gælder erhvervsmæssig anvendelse af pesticider. Kommunerne fik sammen med vandværkerne i første omgang til udgangen af 2022, til at forsøge at indgå frivillige aftaler med de lodsejere, der har jord indenfor BNBO, om permanent at stoppe med at sprøjte i BNBO. Kommunens opgaver var at lave en risikovurdering af alle BNBO'erne samt at hjælpe forhandlingsprocessen på vej.
Lodsejer skal have fuld erstatning for det tab, vedkommende har ved ikke at måtte sprøjte i BNBO. I aftalerne skal der desuden tages hensyn til, at det resterende areal skal kunne dyrkes uden unødige gener. Det vil i mange tilfælde betyde, at der skal trækkes lige linjer ved afgrænsningen af de sprøjtefrie områder.
Erstatningen skal finansieres af det vandværk, der ejer boringen, som beskyttes. Vandværket opkræver pengene hos forbrugerne via en forhøjelse af vandtaksten. Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at prisen for vand vil stige med 8-12 kr. årligt for en gennemsnitlig husstand. Dette afhænger dog meget af, hvor få eller mange forbrugere et vandværk har til at dele udgiften.
Staten har sidenhen forlænget fasen for den frivillige indsats, foreløbigt frem til 31. december 2024, da der på landsplan kun var indgået meget få aftaler. I Holbæk Kommune er der indgået flere frivillige aftaler end landsgennemsnittet. Indtil videre er ca. 30% af BNBO'erne, hvor der sker erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, sikret fremtidig beskyttelse med en frivillig aftale mellem vandværk og lodsejer. Staten arbejder pt. på en lovgivning, hvor kommunerne efter udgangen af 2024 skal meddele påbud om stop af brugen af pesticider inden for BNBO, til de lodsejere, som ikke har indgået frivillig aftale. Ved et påbud skal vandværkerne også give erstatning til lodsejeren.
Krav til kommuneplanlægning i områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og i BNBO
Når kommunen udfører ny kommuneplanlægning i områder med særlige drikkevandsinteresser og i områder som er indvindingsopland til et alment vandværk, må kommunen som udgangspunkt ikke planlægge for virksomheder eller anlæg, som udgør en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. I de boringsnære beskyttelsesområder må kommunen som udgangspunkt ikke planlægge for en ændret anvendelse, som medfører en øget risiko for forurening. Hvis kommunen ønsker at fravige dette udgangspunkt, er kommunen forpligtet til i forbindelse med kommuneplanlægningen, at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal indeholde en begrundelse for, at der ikke er andre områder i kommunen med mindre vigtigt grundvand, hvor planlægningen kan lade sig gøre i stedet for. Desuden skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af grundvandsforholdene i området og om de nødvendige tiltag som skal gennemføres, for at sikre grundvandet mod forurening.
Link til lovkrav om kommuneplanlægning i OSD, IOL og BNBO.
Link til Miljøstyrelsens vejledning om krav til kommuneplanlægning i OSD, IOL og BNBO.
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Miljøstyrelsen kortlægger grundvandet i Danmark, og på baggrund af disse kortlægninger skal kommunerne udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.
Miljøstyrelsen har i 2023 afleveret resultatet af en ny grundvandskortlægning for Holbæk Kommune samt opdateret visse dele af grundvandskortlægningen for Orø. På baggrund af disse nye data, har Holbæk Kommune i foråret 2024 igangsat udarbejdelsen af en ny opdateret indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, som erstatning for de eksisterende indsatsplaner. Arbejdet med den nye indsatsplan forventes afsluttet primo 2025. I forbindelse med indsatsplanarbejdet nedsættes et såkaldt koordinationsforum, som skal bistå kommunen i udarbejdelsen af planen. Koordinationsforummet skal bestå af repræsentanter fra vandværkerne, jordbruget, industrien, andre berørte myndigheder samt eventuelle andre relevante parter i kommunen.
Link til eksisterende indsatsplaner i Holbæk Kommune.