I Multihusets samværstilbud er du velkommen til at komme så lidt eller så meget, som du ønsker.
Du kan også tage pårørende eller en støtteperson med. Her får vi for eksempel en snak, en kop kaffe, et spil, eller måske vi går i haven og hygger. Du kan også bare komme og slappe af.
Både i og udenfor samværstilbuddets åbningstid foregår der andre aktiviteter eller grupper. Det kan du læse mere om på hjemmesiden.
Certificerede servicehunde er velkomne.
Frokost
Du er velkommen til at medbringe egen madpakke. Der er ofte flere, der spiser sammen ved 12-tiden.
Det er ikke muligt at købe frokost, men vi har et lille køleskab, hvor du kan lægge din madpakke.
Kaffe, te og vand er gratis.
Aftensmad
Onsdag aften er der fællesspisning kl. 17.00. Menuen planlægges i fællesskab 1 gang om måneden. Vi hjælpes ad med madlavning, borddækning, opvask og oprydning, og der er en opgaveliste, du kan skrive dig på.
Tilmelding og forudbetaling er nødvendig - senest fredag klokken 14.00.
Du kan betale med MobilePay.