De skæve boliger

Hygge ved de skæve boliger

Boliger på egne vilkår er for dig der har svært ved at passe ind i et almindeligt boligmiljø

Roskildevej 10

De skæve boliger på Roskildevej er for dig, der har svært ved at passe ind i et almindeligt boligmiljø. Her har du mere frie rammer, end man finder i almindelige boliger. Du er selvhjulpen, men har et støttebehov der kan varetages af den sociale vicevært, som hjælper dig og de andre beboere i hverdagen.

Der er 4 boliger, som alle består af badeværelse, soveværelse samt stue i åben forbindelse med køkken. Der hører en lille terrasse til, som vender ud til et grønt fredeligt område.

Den sociale vicevært

Den sociale vicevært tilbyder støtte i hverdagen, således at du kan leve så selvstændigt som muligt med de udfordringer du må have, med mulighed for at være en del af et fællesskab. Den sociale vicevært tilbyder også aktivitet og samvær i det daglige. Der kan være fællesaktiviteter primært på adressen og enkelte gange i det lokale miljø.

Den sociale vicevært er altid klar med en kop kaffe og en støttende samtale.

Derudover holder vi hvert år jule- og nytårshygge og beboermøder når det er nødvendigt.

Vores vicevært hedder Kim om kan kontaktes på telefonnummer 72 36 39 43. Kim er ikke til rådighed alle ugens dage, men der kan lægges en besked på telefonsvareren og så ringer han tilbage. Kim har to faste dage formiddage pr uge på Roskildevej.

Pause ved boligerne Hygge ved de skæve boliger

Grillhygge ved de skæve bolger

Senest opdateret 21-03-2024