Spring til indhold

Observatoriet i Brorfelde

Observatoriet i Brorfeldes bakker er Danmarks største observatorium. Her på bakkerne – langt fra byernes forstyrrende lys – har forskere studeret himmelrummet i mere end 40 år.

Et fredet nattemørke, en fantastisk natur og plads til at være nysgerrig!

I 1953 opdagede Observator Kjeld Gyldenkerne noget helt særligt. På sin jagt efter ordentlige forhold at se på stjerner i, væk fra byens lys og støv, fandt han Brorfelde – en helt unik beliggenhed højt placeret og langt fra byernes luftforurening. Her var han med til at opføre Brorfelde Observatorium, som siden har dannet rammerne for mange opdagelser på nattehimlen.

Og det er her, i det mørke som Observator Gyldenkerne forelskede sig i, at Holbæk Kommune og Brorfelde Observatorium nu inviterer til helt særlige oplevelser. Målet er at fascinere, inspirere og engagere besøgende gennem en utraditionel formidling af høj kvalitet – på alle tider af døgnet.

Brorfelde Observatorium er et sted, hvor børn og voksnes nysgerrighed får plads – både indenfor astronomi, geologi, teknik og natur. Udforskningen af universets hemmeligheder er en skal være en håndgribelig, meningsfuld og sjov oplevelse for alle.

Besøg observatoriets hjemmeside 

 



Feedback

Sidst opdateret

25.06.2021

Ansvarlig redaktør

Hans Henrik Nielsen

Brorfeldes Vennekreds