Hvis du tidligere har afgivet din stemme til valg og folkeafstemninger i Bjergmarkshallen i Holbæk, så skal du til folketingsvalget tirsdag den 1. november være opmærksom på, at du denne gang skal gøre det i Seminariehallen.
Det skyldes en vandskade i Bjergmarkhallens gulv, der er opstået ved et skybrud for et par måneder siden. Arbejdet med at udbedre skaden er gået i gang. Det betyder, at handicapindgangen og den trappe, som vælgerne plejer at bruge inde i hallen, er blokeret af arbejdet. Derfor flytter vi denne gang valgsted.
Så hvis du tilhører valgdistrikt 'Holbæk Øst', så husk at køre til Seminarieparken 2 til dette valg tirsdag den 1. november. Det kommer også til at fremgå af dit valgkort, som du får tilsendt med posten senest torsdag den 27. oktober.