Af hensyn til trafiksikkerhed og gode oversigtsforhold må træer og buske på din grund ikke vokse ud over kørebaner, cykelstier eller fortove – hverken langs offentlige veje eller private fællesveje.
Det er også vigtigt at beskære i højden, så lastbiler, renovationskøretøjer og andre større maskiner kan passere uden risiko for skader.
Som grundejer har du desuden ansvar for, at fortov og rabat ud for din ejendom til enhver tid holdes fri for ukrudt, affald og lignende, samt at der fejes for sand og jord. Et velholdt fortov er afgørende for, at fodgængere kan færdes sikkert og uden gener.
Du kan læse mere om dine forpligtelser som grundejer her.