Grundlovsdag 5. juni 2026:
Administration og Borgerservice lukker kl. 12.00.
Hvis du har et barn med et handicap eller en kronisk langvarig lidelse, har du mulighed for at få personlig rådgivning, økonomisk støtte og forskellige former for hjælp, der kan støtte dit barn og jer som familie i hverdagen.
Det er kommunen, der - med udgangspunkt i lovgivningen - vurderer og afgør, hvilke tilbud om hjælp og støtte, du kan være berettiget til.
Du kan altid kontakte en børne- og ungerådgiver for at få overblik over, hvilke forskellige muligheder for økonomisk støtte og andre former for hjælp, der er søges, hvis du har et barn med handicap eller kronisk, langvarig lidelse.
Hvis du ikke ved, hvem der er din eller dit barns rådgiver, er du meget velkommen til at ringe til Den Sociale Indgang på 72 36 36 36 i tidsrummet kl. 8.00 til kl. 13.00 eller sende en sikker mail enten via borger.dk eller ved at udfylde kontaktformularen.
Din henvendelse vil blive besvaret hurtigst muligt og senest indenfor 2 hverdage.
Er du forældre til et barn med handicap kan du få tilbud om tidligt forebyggende indsatser, som kan sættes hurtigt ind for at forebygge, at udfordringer bliver større.
Formålet med denne indsats er at give en afgrænset og målrettet støtte, så problemerne ikke vokser og kræver mere omfattende hjælp senere.
Forløbet består typisk af 3-5 samtaler eller lignende, fx:
Hvis du søger om fysio- eller ergoterapeutisk behandling efter barnets lov, vil vi først afklare, om behovet kan dækkes over sundhedsloven eller efter reglerne om vedligeholdelsestræning (barnets lov § 90)
Du kan typisk få dette tilbud, hvis:
Kommunen laver altid en konkret og individuel vurdering, før en indsats eventuelt bevilges.
Hvis du har et barn med et handicap eller en kronisk lidelse, kan der være ekstra udgifter. Du har mulighed for at søge om forskellige former for økonomisk støtte hos Holbæk Kommunes afdeling Myndighed Børn og Unge.
Klik på overskrifterne for at få en uddybende beskrivelse:
Kompensationsydelse kan søges, hvis der er nødvendige ekstra udgifter forbundet med dit barns handicap eller kronisk lidelse.
Tabt arbejdsfortjeneste - kompensation kan søges, hvis det er en nødvendig konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne og samtidig er mest hensigtsmæssigt, at du selv kan passe dit barn i hjemmet.
Særlig supplerende ydelse ved ledighed kan søges af forældre, der har et hjemmeboende barn med handicap, og samtidig modtager tabt arbejdsfortjeneste og har et deltidsjob.
Du kan læse mere om betingelserne for at kunne få økonomisk støtte her:
Hvis dit barn har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan I søge om vedligeholdende træning. Formålet med indsatsen er at forebygge funktionstab og hjælpe barnet med at fastholde sine fysiske, psykiske eller sociale færdigheder.
Du kan søge, hvis:
Hvis dit barns dagtilbud eller skoletilbud allerede tilbyder træning, der dækker behovet, kan I ikke få vedligeholdende træning efter barnets lov. Det samme gælder, hvis I er bevilget vederlagsfri træning efter sundhedsloven.
Der er ofte tale om børn, der er diagnosticeret med varig indgribende lidelser som:
Træningen bliver tilpasset barnets behov og omfatter typisk et fysioterapeutisk eller ergoterapeutisk forløb. Men det kan også omfatte fx. sansemotorisk træning eller svømning.
Træningen kan foregå i hjemmet eller i fx skole, dagtilbud eller på Holbæk Kommunes Børnespecialcenter.
Kommunen foretager altid en konkret og individuel vurdering. Der bliver fx taget stilling til:
Det er Holbæk Kommune der beslutter, hvem der skal stå for træningen.
Du kan kontakte dit barns børne- og ungerådgiver og ansøge. Hvis du ikke ved, hvem der er din eller dit barns rådgiver, kan du søge via Den Sociale Indgang på 72 36 36 36 i tidsrummet kl. 8.00 til 13.00 eller sende en sikker mail enten via borger.dk eller ved at udfylde blanketten.
Hvis du er ung og har et betydeligt handicap, kan du få en ledsager, så du kan deltage i sociale aktiviteter uden hjælp fra dine forældre eller familie. Formålet er, at du kan leve et aktivt liv - på dine egne præmisser.
Du kan få 15 timers ledsagelse om måneden. Du bestemmer selv, hvilke aktiviteter ledsageren skal følge dig til, men det kan fx være:
Ledsageren kan alene bruges til ledsagelse og fx ikke til hjælp med oprydning, rengøring, som vejleder, besøgsven eller lignende.
Du kan typisk få ledsagelse hvis:
Det er ikke nok, at du fx føler dig utryg ved at tage offentlig transport. I sådanne tilfælde handler det om at træne dine færdigheder - ikke om at få ledsager.
Kommunen laver altid en konkret og individuel vurdering, før der eventuelt gives tilbud om ledsageordning.
Du har ret til selv at vælge, hvem der skal være din ledsager. Personen skal godkendes og ansættes af Holbæk Kommune. Ledsageren vil være omfattet af kommunens politikker, fx rygepolitik, regler om tavshedspligt mv.
Normalt kan der ikke ansættes personer med en meget nær tilknytning til dig - medmindre kommunen vurderer, at det er nødvendigt.
Du og/eller dine forældre kan kontakte din børne- og ungerådgiver, hvis du ønsker at søge en ledsager.
Det kan være både fysisk og psykisk krævende at passe et barn med handicap i hjemmet. Derfor kan du som forælder søge om afløsning eller aflastning i eller uden for hjemmet. Formålet er at give dig et frirum i hverdagen - og støtte, at barnet kan blive boende hjemme.
Du kan søge, hvis:
Hjælpen kan fx gives, så du får bedre tid til at være sammen med den øvrige familie, herunder eventuelle søskende til dit barn med handicap.
Kommunen laver altid en konkret og individuel vurdering, før en afløsning eller aflastning eventuelt bevilges.
Hvis du får tilbud om afløsning eller aflastning, er det Holbæk Kommune, der vurderer behovet og godkender og ansætter den person eller det sted, der skal varetage opgaven.
Du kan kontakte dit barns børne- og ungerådgiver og ansøge. Hvis du ikke ved, hvem din eller dit barns rådgiver, kan du søge via Den Sociale Indgang på 72 36 36 36 i tidsrummet kl. 8.00 til kl. 13.00 eller sende en sikker mail enten via borger.dk eller udfylde kontaktformularen.
Hvis dit barn har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan du søge om at stå for barnets træning i hjemmet. Hjemmetræning kan være et alternativ til det offentlige tilbud eller et supplement.
Træningen kan foregå efter både konventionelle og alternative metoder og skal tage udgangspunkt i dit barns behov. Det er dig som forælder, der står for dit barns hjemmetræning. Kommunen kan godkende eller afvise din plan for hjemmetræning.
Træning kan fx foregå:
Træningen må som hovedregel ikke vare længere end en almindelige skoledag (typisk kl.8-16). Dit barn har fortsat ret til hvile, fritid og almindelige aktiviteter - også under hjemmetræning. Kommunen laver altid en konkret og individuel vurdering, før en indsats eventuelt bevilges.
Du kan søge om at blive godkendt til hjemmetræning, hvis:
Derudover skal du som forælder kunne:
Træningen skal:
Du skal kunne forklare, hvordan de enkelte dele af træningen understøtter målene for dit barn.
Hvis kommunen kan godkende hjemmetræningen, kan du få:
Der kan ikke bevilges kurser i udlandet.
Samlede udgifter må ikke overstige 732.038 kr. årligt (2025-niveau).
Du kan kontakte dit barns børne- og ungerådgiver og ansøge.
Hvis du ikke ved, hvem der er din eller dit barns rådgiver, kan du søge via Den Sociale Indgang på 72 36 36 36 i tidsrummet kl. 8.00 til kl. 13.00 eller sende en sikker mail enten via borger.dk eller udfylde blanketten.
Hvis dit barn har et betydeligt og varigt handicap, kan barnet have brug for et mere støttende pasningstilbud, hvor barnet kan få særlig støtte, behandling og træning.
Særlige dagtilbud adskiller sig fra almindelige dagtilbud ved at tilbyde:
Du kan søge om et særligt dagtilbud, hvis:
Holbæk Kommune vurderer dit barns behov og beslutter, hvilket dagtilbud der er relevant. Dit barn kan blive visiteret til:
1. Et almindeligt dagtilbud - uden særlig støtte
2. Et almindeligt dagtilbud - med særlig støtte
3. Et særligt dagtilbud - fx Specialbørnehaven Spiretårnet, der er målrettet børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse
Det er kommunen, der udpeger og godkender tilbuddet. Kommunen laver altid en konkret og individuel vurdering, før en indsats eventuelt bevilges. Som udgangspunkt benyttes kommunens egne dagtilbud, men der kan også etableres støtte i et andet dagtilbud, hvis det bedst matcher barnets eller familiens behov.
Hvis dit barn endnu ikke er tilknyttet et dagtilbud, kan du kontakte dit barns børne- og ungerådgiver, som vil vejlede dig nærmere. Hvis du ikke ved, hvem der er din eller dit barns rådgiver, kan du søge via Den Sociale Indgang på 72 36 36 36 i tidsrummet kl. 8.00 til kl. 13.00 eller sende en sikker mail enten via borger.dk eller udfylde blanketten.
Hvis dit barn er tilknyttet et dagtilbud, men du ønsker at søge et særligt dagtilbud, skal du henvende dig til dit barns dagtilbud, som vil vejlede dig nærmere.