Ansættelsesvilkår og løn

Når I ansættes som plejefamilie, plejefamilie med støtteophold eller netværksplejefamilie, bliver der lavet en kontrakt mellem jer og kommunen.

 

Ansættelse

Inden barnet flytter ind, eller støtteopholdet begynder, bliver der lavet en kontrakt.
Kontrakten indeholder:

  • Løn/vederlag - dog ikke for netværksplejefamilier
  • Beløb til kost, logi og lignende
  • Regler for opsigelse
  • Antal bevilgede døgn per år for plejefamilier med støtteophold – der aflønnes for de døgn, som barnet rent faktisk opholder sig i familien
  • Eventuelle andre forhold, der kan have betydning for plejeforholdet

 

Økonomi

Det er en individuel vurdering, der afgør, hvor meget I får i løn som plejefamilie. Vurderingen bliver lavet ud fra plejebarnets behov for støtte og de krav, der stilles til jer som plejefamilie. 

Hvis I får et døgnplejebarn, vil der også blive taget stilling til, om I har mulighed for at arbejde ved siden af opgaven som plejeforældre.

Lønnen er skattepligtig, men dækningen af jeres udgifter til kost og logi er skattefrit. Jeres plejebarn vil desuden modtage lommepenge og tøjpenge, som også er skattefrie.

 

I er meget velkomne til at kontakte Holbæk Kommunes tilsynskonsulenter på tilsynskonsulenter@holb.dk, hvis I har brug for yderligere oplysninger.