Samarbejde i hverdagen

Læs om hvordan vi understøtter familien, barnet, skoler og daginstitutioner i hverdagen.

Når der er brug for at inddrage andre faggrupper uden for dagtilbud og skole i samarbejdet om et barn, afholdes et tværfaglig møder. Mødet har til formål at finde løsninger på de udfordringer som barnet står med. Det vil ofte være skolen eller myndighed der indkalder til møderne og inviterer relevante faggrupper.

Relevante faggrupper kan være fx PPR-psykolog, sagsbehandler, sprogkonsulenter, fys-/ergoterapeut eller sundhedsplejerske, men der kan også være andre fagpersoner. Til mødet deltager selvfølgelig kun de fagpersoner som vurderes at være relevante for, at der kan findes gode løsninger. Forældrene deltager altid, og hvis barnet ikke deltager indhentes barnets perspektiv inden mødet.

Formålet med mødet er at skabe et fælles overblik over, hvad der kan hjælpe barnet bedst muligt i hverdagen. På mødet tales der om barnets trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaber – og om hvilke konkrete handlinger, der kan gøre en positiv forskel. Der er fokus på at få identificeret konkrete skridt, der kan afprøves i barnets hverdag.

Når der holdes samarbejdes om et barn, kan det være nødvendigt at dele relevante oplysninger mellem de fagpersoner, der deltager i samarbejdet. Det kan for eksempel være oplysninger om barnets trivsel, hverdag, udvikling og behov for støtte samt oplysninger om forhold i hjemmet, hvis de har betydning for barnets trivsel.

Oplysninger må kun indhentes og deles, når der er givet samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Samtykket gives, når samarbejdet starter, og kan til enhver tid trækkes tilbage.

Samtykket gives ved at udfylde samtykkeskemaet. I skemaet er der også en kort vejledning om reglerne for samtykke, og hvad samtykket betyder.

Skema til samtykke  

Private dagtilbud og private skoler skal også indhente samtykke, når der holdes udviklingsmøder eller netværksmøder. Skemaet ovenfor er målrettet kommunale dagtilbud og folkeskoler, men private dagtilbud og private skoler kan bruge det som inspiration.

Medarbejdere i dagtilbud eller skole kan søge faglig sparring i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) gennem det der hedder konsultativt forum. Formålet er at PPR kan støtte barnets skoler og dagtilbud med at skabe bedre rammer, understøtte barnets mulighed for at danne relationer og iværksætte pædagogiske indsatser, der støtter barnets trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskabet.

Der er fokus på, hvad de voksne omkring barnet kan gøre i hverdagen, så barnet får bedre mulighed for at trives, deltage i fællesskaberne og udvikle sig.

Sparringen bruges tidligt og forebyggende, før udfordringer vokser sig større. Det kan for eksempel handle om tydeligere struktur, bedre støtte i overgange, styrkede fællesskaber eller justering af de voksnes tilgang til barnet.

Hvis et barns situation drøftes konkret, skal forældrene orienteres eller inddrages efter de regler, der gælder for samarbejde og samtykke.

Se ’beskrivelsen af konsultativt forum’. 

I Holbæk kommune har man vedtaget et fælles udgangspunkt for tværfaglige møder med børn og familier, som udgangspunkt baserer sig på den inddragende netværksmetode løft. 

Møderne afholdes oftest som et tavlemøde, som er en struktureret måde at holde møde på. Metoden støtter at både forældre og relevante faggrupper kommer til orde og høres. Det hedder tavlemøder fordi der under mødet skrives referat på en tavle, som alle kan se. Det betyder også at computere som udgangspunkt er gemt væk.

Tavlen gør det tydeligt, hvad der tales om, på en enkel og overskuelig måde. Der vil ofte være en eller to af medarbejderne der styrer mødet, for at sikre, at man på mødet kommer omkring det vigtigste og de der kender barnet bedst bliver hørt (med udgangspunkt i barnets behov).

Omdrejningspunktet for mødet er, hvad der bekymrer, hvad der fungerer, hvad barnet har brug for hjælp til. Tavlen bruges til at fastholde fokus på barnets behov og på de handlinger, der kan gøre en forskel i hverdagen.

Handlingerne beskrives konkret, så de kan omsættes direkte i hverdagen både i skole, fritid og hjemme. For hver handling aftales det, hvem der gør hvad, hvornår handlingen starter, og hvordan der følges op. På den måde bliver aftalerne tydelige for alle og lettere at gennemføre.

Der aftales opfølgningsmøder eller opfølgningssamtaler, hvor man ser på, om handlingerne har hjulpet barnet, om de skal fortsætte, justeres eller erstattes af andre handlinger.

Tavlemødet skal understøtte at forældre inddrages, skaber overblik, er med til at sætte fælles retning og at der laves konkrete aftaler, der kan afprøves i barnets hverdag og følges systematisk op.

Spørgsmål og svar

Ja, som forælder er din viden om barnet vigtig. Barnets lov bygger på, at hjælp og støtte så vidt muligt skal tilrettelægges i samarbejde med familien og med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov. På mødet taler vi derfor sammen om, hvad der bekymrer, hvad der allerede fungerer, og hvilke konkrete skridt der kan støtte barnet i hverdagen.

En underretning er en besked til kommunen om, at der er bekymring for et barns trivsel, udvikling eller sundhed. Kommunen skal bruge underretningen til at vurdere, om barnet eller familien har brug for rådgivning, hjælp eller støtte. En underretning er ikke en afgørelse og betyder ikke i sig selv, at der er truffet beslutning om, hvad der skal ske.

Ja. Forældre kan kontakte kommunen, hvis de er bekymrede for deres barns trivsel eller udvikling og har brug for hjælp. Det kan ske som en henvendelse eller underretning. Formålet er, at kommunen kan vurdere, om der er behov for rådgivning, støtte eller en nærmere afdækning af barnets og familiens behov.

Formålet er at skabe et fælles overblik over barnets situation og aftale, hvad der skal gøres for at hjælpe barnet bedst muligt. Et netværksmøde handler ikke om at placere skyld, men om at samle de voksne, der kan bidrage til barnets trivsel, udvikling og skolegang. Hjælpen skal være tidlig, helhedsorienteret og tage udgangspunkt i barnets bedste.

På et netværksmøde deltager forældrene, skolen eller dagtilbuddet og de fagpersoner, der er relevante for at forstå barnets situation og finde gode løsninger. Det kan for eksempel være PPR, sagsbehandler, sundhedsplejerske eller familiebehandler. Barnet kan også deltage, når det giver mening og er godt for barnet. Hvis barnet ikke deltager, skal barnets perspektiv så vidt muligt indhentes på en anden måde.

Ja. Som forælder må du gerne tage en bisidder med til et netværksmøde, hvis det kan hjælpe dig med at føle dig tryg, få overblik eller huske det, der bliver talt om. En bisidder kan være en person, du har tillid til. Det er en god idé at fortælle skolen eller kommunen det på forhånd, så alle ved, hvem der deltager i mødet.

Du må gerne tage en person med, som du har tillid til. Det kan for eksempel være et familiemedlem, en ven eller en anden voksen, der kan støtte dig før, under eller efter mødet. Personen kan hjælpe dig med at få overblik, huske det, der bliver sagt, og stille spørgsmål. Det er en god idé at fortælle skolen eller kommunen på forhånd, hvem du tager med, så alle ved, hvem der deltager.

PPR står for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. PPR kan rådgive skole, dagtilbud og forældre, når der er bekymring for et barns trivsel, udvikling, læring eller deltagelse i fællesskabet. Formålet er at forstå barnets behov og finde støtte tæt på barnets hverdag. Hvis der er behov for specialpædagogisk bistand, kan PPR også være med til at udarbejde en pædagogisk-psykologisk vurdering i samråd med barn og forældre.

En PPV er en pædagogisk-psykologisk vurdering. Den udarbejdes, når der skal tages stilling til, om et barn har behov for specialpædagogisk bistand. Vurderingen skal belyse barnets styrker, udfordringer og behov for støtte i skolen og udarbejdes i samråd med barnet og forældrene. Formålet er at skabe et fagligt grundlag for, hvilken støtte der bedst kan hjælpe barnet i undervisningen og i fællesskabet.

En borgerrådgiver kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til kommunens sagsbehandling eller oplever, at samarbejdet med kommunen er blevet svært. Borgerrådgiveren kan vejlede om dine rettigheder, hjælpe dig med at forstå breve, afgørelser og klagemuligheder og give råd om, hvordan du kan gå videre med din sag. Borgerrådgiveren træffer ikke afgørelser og kan ikke ændre en beslutning, men kan hjælpe med at skabe overblik og dialog.