§115 møder, enkeltsagshåndtering og netværksmøder

Hver uge afholdes §115 møder med baggrund i retsplejelovens §115. Mødernes anvendes til at drøfte aktuelle problemstillinger/hændelser tværfagligt, så der kan etableres en tidlig, tværgående og koordineret indsats for barnet/den unge.

På disse møder drøftes børn/unge, som enten er nævnt på politiets døgnrapport eller hvis, der har været en hændelse, eller der lavet en indsats. På møderne deltager kommunens SSP-konsulenter, politiet, socialrådgivere, samt vejleder fra UU.

Det er ligeledes indenfor rammerne af §115 at specifikke enkeltsager og individindsatser koordineres og håndteres.  Enkeltsagshåndteringen er en tværfagligt koordinerende indsats for særligt kriminalitetstruede unge, som faciliteres af SSP. Indsatsen er relateret til den enkelte unge under 18 år, og hvor der er behov for koordinering mellem flere forvaltninger.

Foruden netværket omkring §115 møderne varetager og deltager SSP-konsulenterne i flere lokale netværk. Disse netværk har til formål at dele lokal og generel viden, samt koordinere lokale kriminalitetsforebyggende indsatser.  Af Netværk kan nævnes:

Stationsnetværk: Her faciliteres et netværk hvor SSP, Politi, DSB, BaneDanmark og udvalgte medarbejdere fra eksempelvis fra Holbæk kommune mødes og arbejder både proaktivt og reaktivt på udfordringer i forbindelse med særligt Holbæk station, men også kommunens øvrige stationer.

Opholdsstednetværk: Dette netværk er særligt vigtigt, da vi har mange opholdssteder i kommunen og derved mange børn og unge, der ikke er kommunens egen ”borgere”. Netværket bruges til at udvikle samarbejdet mellem opholdssteder og SSP/Politi, så vi sikrer der bedst mulige forebyggende tiltag for alle børn og unge med ophold i Holbæk kommune.

Boligsociale netværk: SSP deltager selvfølgelig i netværk tilknyttet og faciliteret af de boligsociale områder.

Nogle netværk opstår med særlige indsatser og afvikles igen, når indsatsen enten er implementeret eller afviklet.

Senest opdateret 03-07-2025