Hvad giver glade og trygge børn?

Alle forældre ønsker, at deres børn har det godt - at det trives, føler sig trygge og glade. Men hvad er det egentlig, der bidrager til den følelse af tryghed?

  • Gode venskaber giver børn glæde, støtte og en følelse af at være med i fællesskaber. Som forældre kan I være med til at understøtte og hjælpe jeres barn med at udvikle og vedligeholde sunde relationer. 

  • Familiebånd - et trygt hjem med kærlighed og støtte er afgørende for børns trivsel. Prioriterer at bruge tid sammen som familie - det giver børn den ro og opbakning, de har brug for.

  • Et godt skoleliv - når børn trives i skolen, både fagligt og socialt, vokser deres selvtillid. I kan støtte dem ved at være opmuntrende og vise interesse for deres skolegang og samarbejde med lærerne, hvis der opstår udfordringer. 

  • Positive voksne rollemodeller - ud over jer forældre kan også andre voksne - som bedsteforældre, lærere eller pædagoger - være vigtige forbilleder, der viser vejen og giver støtte.

  • Sunde fællesskaber i fritiden - kan fx være at gå i fritids- eller ungdomsklub, gå til sport, musik eller rollespil eller når de er gamle nok, et fritidsjob. Fællesskaber i fritiden giver børn mulighed for at udfolde sig og føle, at de hører til. Det styrker både selvværd og sociale kompetencer. Alt det kalder vi "beskyttelsesfaktorer" og er med til at beskytte dem mod en negativ udvikling. 
Senest opdateret 02-07-2025