Har du brug for vejledning om et fremtidigt projekt eller eksisterende forhold på en ejendom, kan du bestille tid til et 15-minutters telefonisk vejledningsmøde med en byggesagsbehandler.
Vigtigt! Telefonmødet er kun tænkt som en hurtig forespørgsel. Hvis dit spørgsmål kræver mere dybdegående undersøgelse, beder vi dig sende en mail til byggesag@holb.dk med angivelse af 'Forespørgsel' i emnefeltet. Vi vil så give os tid til at gå mere i dybden med undersøgelsen.
OBS! Vi træffer ikke afgørelser i telefonen, og vores udtalelser er kun vejledende.
Eksempler på passende spørgsmål til telefonmødet:
- Generelle spørgsmål om byggeregler og -lovgivning.
- Vejledning om ansøgningsprocessen.
- Spørgsmål om specifikke krav til byggeprojekter.
Eksempler på spørgsmål, der kræver en mail:
- Detaljerede forespørgsler om BBR-oplysninger.
- Spørgsmål om komplekse byggeprojekter.
- Forespørgsler, der kræver gennemgang af dokumenter eller planer.
Book telefonopringning
Når du booker tid til at tale med en sagsbehandler, har vi brug for følgende oplysninger:
- Adressen, henvendelsen drejer sig om
- En kort beskrivelse af den hustype/projekttype, henvendelsen omhandler
- Hvilket spørgsmål, du ønsker svar på
Upload gerne relevant materiale, så byggesagsbehandleren har mulighed for at forberede sig. Bemærk, at ved møder, der bookes samme dag, kan vores mulighed for at forberede os være meget begrænsede.
Book telefonopringning her
Vi ringer til dig på den aftalte tid. Der kan dog forekomme mindre forsinkelser. Vi beder dig være ved din telefon og sikre dig, at der er forbindelse. Hvis vi ikke kan få fat på dig, ringer vi ikke igen.
Aflys møde
Annuller reservation
Henvendelser til specifikke sagsbehandlere
Ønsker du at tale med en konkret sagsbehandler om en igangværende sag, så ring venligst til byggevagten mandag til fredag mellem kl. 8.00 og kl. 11.00 på 72 36 36 36, eller skriv til byggesag@holb.dk.
Henvendelser om hjælp til ansøgning
Hvis du har behov for rådgivning, skal du kontakte en privat byggerådgiver. En rådgiver kan også hjælpe med udfyldelsen af selve ansøgningen i Byg og Miljø. Alternativt kan du finde hjælp til udfyldelse af ansøgning til byggeprojekter ved enfamiliehuse m.m. og udhuse m.m., ved at følge dette link:
Vejledning om at søge byggetilladelse