Vejledning om afkrydsning af tekniske kapitler ved enfamiliehuse m.m.

Kapitel 2: Adgangsforhold (§§ 48-62)

-Skal ikke afkrydses ved sommerhuse.

-Skal altid afkrydses ved opførelse af nyt enfamiliehus.

-Skal afkrydses ved tilbygninger til enfamiliehuse, hvis der etableres en yderdør.

Kapitel 3: Affaldssystemer (§§ 63-68)

-Skal altid afkrydses ved opførelse af nyt enfamiliehus eller sommerhus.

-Skal afkrydses ved tilbygninger, hvis der laves ny placering til affaldshåndtering.

Kapitel 4: Afløb (§§ 69-81)

- Skal altid afkrydses, hvis der opføres en bygning, som medfører et øget tagareal, dvs. skal også afkrydses ved tilbygninger.

- Skal afkrydses, hvis bygningen kræver afløb til spildevand eller regnvand.

Kapitel 5: Brand (§82-§158)

- Skal altid afkrydses, hvis bygningen kan placeres i brandklasse 1-4.

Kapitel 6: Brugerbetjente anlæg (§§ 159-160)

- Skal kun afkrydses, hvis der installeres brugerbetjente anlæg, herunder indkast til affaldssystemer, IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med offentligt tilgængelige servicefunktioner.

Kapitel 7: Byggepladsen og udførelsen af byggearbejder (§§ 161-165)

- Skal altid afkrydses, når der skal udføres enhver art af byggearbejde.

Kapitel 9: Bygningens indretning (§§ 196-241)

- Skal ikke afkrydses ved sommerhuse.

- Skal altid afkrydses ved opførelse af nyt enfamiliehus.

- Skal altid afkrydses ved tilbygninger til enfamiliehuse inkl. udestuer.

Kapitel 10: Elevatorer (§§ 242-249)

- Skal aldrig afkrydses ved bygning i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse.

Kapitel 11: Energiforbrug og klimapåvirkning (§§ 250-298)

- Skal altid afkrydses ved opførelse af enfamiliehus eller tilbygninger hertil.

- Skal altid afkrydses ved opførelse af sommerhus eller tilbygninger hertil.

- Skal ikke afkrydses ved udestuer.

Kapitel 12: Energiforsyningsanlæg (§§ 299-328)

- Skal afkrydses, hvis der i bygningen etableres energiforsyningsanlæg, fx varmepumpe, solceller og lignende. Dette gælder både sommerhuse, enfamiliehuse samt tilbygninger hertil.

- Skal ikke afkrydses, hvis eneste varmeinstallation er fjernvarme.

Kapitel 13: Forureninger (§§ 329-333)

- Skal altid afkrydses ved sommerhuse, enfamiliehuse og tilbygninger hertil samt udestuer, annekser og saunaer

Kapitel 14: Fugt (§§ 334-339)

- Skal altid afkrydses ved sommerhuse, enfamiliehuse og tilbygninger hertil samt udestuer, annekser og saunaer

Kapitel 15: Konstruktioner (§§ 340-357)

- Skal altid afkrydses, hvis bygningen kan placeres i konstruktionsklasse 1-4.

Kapitel 16: Legepladser mv. (§§ 358-367)

- Skal kun afkrydses, hvis der søges om en legeplads. Legepladser er ikke omfattet denne vejledning.

Kapitel 17: Lydforhold (§§ 368-376)

- Skal altid afkrydses ved sommerhuse, enfamiliehuse og tilbygninger hertil samt udestuer, annekser og saunaer

Kapitel 18: Lys og udsyn (§§ 277-384)

- Skal altid afkrydses ved opførelse af enfamiliehuse eller tilbygninger hertil samt ved udestuer.

- Skal altid afkrydses ved opførelse af sommerhuse eller tilbygninger hertil.

Kapitel 19: Termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg (§§ 385-392)

- Skal altid afkrydses ved opførelse af enfamiliehus eller tilbygninger hertil.

- Skal altid afkrydses ved opførelse af sommerhus eller tilbygninger hertil.

- Skal ikke afkrydses ved udestuer.

Kapitel 21: Vand (§§ 403-419)

- Skal altid afkrydses ved opførelse af nyt enfamiliehus eller sommerhus.

- Skal afkrydses ved tilbygninger til enfamiliehuse og sommerhuse, hvor der opføres rum med vandforsyning, fx hvis der etableres køkken, bad/wc eller bryggers.

Kapitel 22: Ventilation (§§429-452)

- Skal altid afkrydses ved opførelse af enfamiliehus eller tilbygninger hertil.

- Skal altid afkrydses ved opførelse af sommerhus eller tilbygninger hertil.

- Skal afkrydses ved udestuer opført i tilknytning til beboelse, hvis alle oplukkelige døre/vinduer til det fri i bagvedliggende rum dækkes til, og der ikke er mekanisk udluftning i rummet

Senest opdateret 22-04-2024