Der er specielle krav til det foto, der skal bruges i dit kørekort:
- Det skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller andre skader.
- Det skal ligne dig.
-
Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.
-
Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.
-
Ansigtet skal være jævnt belyst.
-
Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.
-
Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.
-
Munden skal være lukket.
-
Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.
-
Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.
Se eksempler på kørekortfotos på Færdselsstyrelsens hjemmeside