Hvad er omsorgstandpleje?
Omsorgstandplejen er et kommunalt tandplejetilbud til borgere, der af fysiske og/eller psykiske årsager er forhindrede i, eller kun med stort besvær kan benytte de almindelige tandplejetilbud.
Formålet med omsorgstandplejen
Formålet med omsorgstandplejen er:
- at sikre borgeren så god tyggefunktion som muligt
- at holde borgeren smertefri
- og at give borgeren mulighed for at opretholde sit selvværd og sociale kontakter
Behandlingerne i omsorgstandplejen er primært forebyggende og vedligeholdende og omfatter kun nødvendige istandsættelser af tandsættet.
Første besøg
Det første besøg i omsorgstandplejen foregår som udgangspunkt i borgerens eget hjem og med deltagelse af borgerens kontaktperson.
Der udføres en undersøgelse af mund og kæber.
Efterfølgende foregår nødvendig tandbehandling som udgangspunkt på kommunens øvrige tandklinikker.
Kun i særlige akutte situationer kan der udføres tandpleje i borgerens eget hjem.
Transport og ledsagelse
Borgeren skal selv sørge for transport og selv betale udgiften til transport.
Fritvalg
Der er pr. 1. januar 2018 igen indført fritvalgsordning for omsorgstandpleje. Det betyder, at personer der får tilbudt tandpleje ved offentlig klinik, kan vælge i stedet at modtage tandplejetilbuddet hos privat praktiserende tandlæge/klinisk tandtekniker. Hvis man ikke ønsker at bruge kommunens behandlere til omsorgstandpleje, skal man kontakte den kommunale tandpleje før der indgås aftale med en privat behandler.
Den væsentligste lovgivning vedr. omsorgstandpleje er:
Hvad skal du betale?
Egenbetaling
Der er en egenbetaling for borgeren på max. kr. 590,- pr. år (2024) at være tilmeldt omsorgstandplejen. Egenbetalingen pristalsreguleres hvert år.
Borgere, der er tilmeldt ordningen, skal ikke betale andet end egenbetalingen. Alle behandlinger er gratis, uanset hvor store eller hvor mange behandlinger, man modtager.
Egenbetalingen trækkes som regel over borgerens pension (via Udbetaling Danmark)
Hvad omfatter tilbuddet om omsorgstandpleje
- Regelmæssige undersøgelser af tænder og proteser
- Forebyggelse af sygdomme i tænder og mund
- Behandling af sygdomme i tænder og mund. Er det ikke muligt at gennemføre en optimal behandling, målrettes indsatsen mod at holde patienten fri for smerter og andre gener
- Tandimplantater - En vigtig opmærksomhed. Omsorgstandplejen har ikke udstyr eller kompetencer til at håndtere og behandle tandimplantater. Borgere i omsorgstandplejen med tandimplantater vil derfor, som udgangspunkt blive henvist til det behandlingssted, hvor tandimplantatet er udført, såfremt der opstår problemer med tandimplantatet. Udgiften til dette skal afholdes af borgeren selv.
Har du akut behov for tandpleje
Hvis du er visiteret til omsorgstandplejen og har akut brug for tandpleje uden for klinikkens åbningstid, kan du tage kontakt til:
- Når det drejer sig om mindre tandskade eller akut tandpine. Ring til privatpraktiserende tandlæge eller tandpinevagten tlf.: 29600111 Tandpinevagten - Region Sjælland - Vi er til for dig
- Når det drejer sig om alvorlig og akut behandlingskrævende tandskade eller efterblødning efter tandudtrækning og operation. Kontaktes via Akuttelefonen: 1818.
- OBS. Tandplejen dækker KUN udgifter til afhjælpning af akutte symptomgivende tilstande dvs. smertelindrende behandling.
Ansøgningsskema skal udfyldes af fagpersonale eller visitator.
Her finder du ansøgningsskemaet til Omsorgstandplejen