Du kan henvises af:
- Afdelingslederen ved bo- eller behandlingstilbud
- Ledende personale ved et socialpædagogisk bo- eller dagtilbud
- Læger og sygeplejersker ved distriktspsykiatrisk center eller psykiatrisk sygehusafdeling mv.
- I visse tilfælde den kommunale tandpleje
Her kan du læse mere om Specialtandplejen på omsorgstandpleje
Den der henviser dig, skal udfylde henvisningsblanketten og sende den til Specialtandplejen i Gentofte.
Her kan du hente Henvisning og betalingstilsagn til Specialtandlægen i Gentofte Kommune
Sådan godkender vi dig
For at blive godkendt, ser vi på dine muligheder for at bruge andre tilbud. F.eks. kan vi henvise dig til Omsorgstandplejen, som er et mindre specialiseret niveau end Specialtandplejen.
Vi vurderer løbende, om det er Omsorgstandplejen eller Specialtandplejen, der passer bedst til dig.
Hvor er behandlingen?
Du får din behandling i Specialtandplejen på Bank-Mikkelsens Vej 3, 2820 Gentofte.
Det koster det
Du skal selv betale en del af prisen. Vi kræver dog ikke hele beløbet. Du skal derfor maksimalt betale 2.200 kroner om året (2024).
Vi sender faktura og girokort 2-3 gange om året til dig. På din faktura står der, hvilken behandling du har fået.
Tilbuddet er gratis for børn og unge under 22 år, der er født efter 31.12.2003.
Hvad hvis jeg bor i en ældrebolig eller er indlagt?
Hvis du bor i f.eks. en ældrebolig henviser den ansvarlige pædagogiske eller sygeplejefaglige leder dig til os.
Hvis du er indlagt på, eller tilknyttet psykiatriske hospitalsafdelinger herunder distriktspsykiatriske ordninger, kan de henvise dig direkte til Specialtandplejen.