Lavbundsjorde

Lavbundsjorde skal være med til at reducere udledningen af drivhusgasser og kvælstof til vores natur og miljø samt sikre biodiversiteten.

Holbæk kommune er med 3688 ha den kommune, der har mest lavbundsjord på Sjælland, heraf ca. 2000 ha i landbrugsmæssig drift. I kommunen står landbruget for ca. 40% af den samlede udledning af klimagasser. Heraf udgør udledning fra lavbundsjorde ca.1/3 af de 40%. Lavbundsjorde står dermed for en meget væsentlig del af kommunens samlede udledning. Derfor ligger der en meget stor og vigtig opgave med at få nedbragt disse lavbundsjordes negative udledning af klimagasser.

Et lavbundsprojekt med udtagning af lavbundsjord etableres primært for at sikre en lavere udledning af drivhusgasser fra landbruget. Men klimaindsatsen via lavbundsprojekter bidrager også til både sikring af biodiversitet og reduktion af kvælstofudvaskning til vandløb, søer og fjorde.

Ved udtagning af lavbundsjorde hæves vandstanden for derved at reducere jordens og landbrugets udledning af drivhusgasser. Når tørvejorde drænes og dyrkes, sker der en nedbrydning/forbrænding af jordens tørv, og denne nedbrydning resulterer i en stor CO2-udledning til atmosfæren. Det er denne nedbrydning af tørv og afledte udledning af CO2 som lavbundsprojekterne skal standse ved at hæve vandstanden på lavbundsjorderne. Herved vandmættes tørvejorden og sikrer en fastholdelse af jordens kulstofindhold. På vådgjort lavbundsjorder vil der på lang sigt ofte ske en kulstofopbygning og de vil give et positivt bidrag til klimasikringen.

Hvordan og hvor længe forløber et projekt?

Hvert projekt er selvfølgelig forskelligt, men overordnet følger hvert projekt nedenstående forløb

Idéen til et lavbundsprojekt starter hos kommunen eller lokale lodsejere
Kommunen inviterer alle lodsejere til et indledende møde om det mulige projekt
Kommunen ansøger Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø om tilsagn til en forundersøgelse, der skal undersøge mulighederne, effekterne og konsekvenser ved projektet.
Hvis der gives tilsagn, fortsætter arbejdet med udarbejdelse af forundersøgelsen, som består af to dele:
1. En teknisk forundersøgelse, der skal undersøge de nuværende forhold, udforme et forslag til projekttiltag, samt vurdere effekter og konsekvenser af projektforslaget
2. En ejendomsmæssig forundersøgelse, der skal undersøge interessen hos de berørte lodsejere til projektforslaget og deres ønsker for kompensation
En forundersøgelse forventes at tage op til ca. 2 år.
Hvis resultatet af forundersøgelsen viser, at projektet er muligt at realisere, søges der om etableringstilsagn hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Der laves aftaler for kompensation og/eller jordfordeling med de enkelte lodsejere, og projektet kan realiseres
Etableringen af projektet varierer meget, men tager typisk 1-4 år