Hjælpemidler

Du kan uanset alder få bevilget hjælpemidler eller få støtte til hjælpemidler efter forskellig lovgivning afhængigt af formålet.

Du kan modtage støtte til en lang række hjælpemidler, hvis du har en varig funktionsnedsættelse og vi vurderer, at hjælpemidlet vil give dig en væsentlig daglig lettelse.

Hvis du i forbindelse med udskrivelse fra sygehuset har brug for hjælpemidler i en kortere periode, kan du midlertidigt låne nogle hjælpemidler fra Holbæk Kommune.

Der er dog visse undtagelser, hvor det er sygehuset, der vurderer dit behov for hjælpemidler efter en indlæggelse. Hvis du skal til kontrol på sygehuset, vurderes det, at du ikke er færdigbehandlet på sygehuset eller hvis du har fået restriktioner i forbindelse med en operation, som du skal overholde, så er det sygehuset, som vurderer dit behov for hjælpemidler og udleverer disse.

Har du et barn med et handicap eller en kronisk langvarig lidelse kan du læse mere her ved at klikke på linket.

Kontaktoplysninger til Hjælpemidler:

Du kan komme i kontakt med en sagsbehandler fra Hjælpemiddelafdelingen på flere forskellige måder.

Telefonisk kontakt

Du kan ringe på tlf. 72 36 36 36 mandag til fredag mellem kl. 08.00 - 11.00.

Brevpost

Du kan sende et brev til:

Hjælpemiddelafdelingen

Ved Faurgården 7

4300 Holbæk

Digital post

Du kan sende en digital besked fra din digitale postkasse eller via Skriv til os på Holbæk Kommunes hjemmeside.

Skriv til os

Senest opdateret 22-03-2026