Hjælpemiddeldepotet

Hjælpemiddeldepotet står for at udlåne, hente og reparere hjælpemidler til borgere, plejecentre, hjemmeplejen, sundhedscentret med flere.

Ansøgning og bevilling

Alle ansøgninger om hjælpemidler behandles af terapeuterne i Hjælpemiddelafdelingen. Når et hjælpemiddel er bevilget, aftaler vi, om du selv henter det, eller om vi leverer det til dig.

 

Afhentning og aflevering af hjælpemidler

Som udgangspunkt skal du eller en pårørende selv hente og aflevere hjælpemidler på depotet.

Hvis det ikke er muligt for dig eller dine pårørende, kan du lave en aftale med Hjælpemiddelafdelingen om, at vi leverer eller henter hjælpemidlet hjemme hos dig.

Vi leverer og henter hjælpemidler inden for 5 hverdage. Levering, afhentning og reparationer er kun muligt på hverdage.

 

Praktiske oplysninger ved afhentning, aflevering, reparation og udskiftning af hjælpemidler

Afhentning af hjælpemidler:

  • Du kan kun afhente hjælpemidler, hvis du har lavet en aftale på forhånd.
  • Gå til port 9 og ring på klokken. Du må ikke gå ind på depotet.
  • Hvis du har en aftale, står dit hjælpemiddel klar i skuret til højre for port 9. Her kan du også hente uden for åbningstid.

Aflevering af hjælpemidler:

  • Du kan aflevere hjælpemidler uden at have en aftale.
  • Gå til port 10 og ring på klokken. Du må ikke gå ind på depotet.
  • Du kan også stille hjælpemidlet på vognen til venstre for døren. Der er skilte, der viser hvor.

Reparation og udskiftning af hjælpemidler

  • Hvis du har brug for reparation eller ønsker at få et hjælpemiddel udskiftet, skal du altid kontakte terapeuterne i Hjælpemiddelafdelingen.
  • Du kan kun møde op på depotet, hvis du på forhånd har en aftale med terapeuterne i Hjælpemiddelafdelingen om reparation eller udskiftning af et hjælpemiddel. Gå til port 9 og ring på klokken. Du må ikke gå ind på depotet.
  • Du kan også få repareret eller udskiftet dit hjælpemiddel hjemme hos dig, hvis du har lavet en aftale.

 

Særligt om plejesenge

Når du får udlånt en plejeseng, skal du eller dine pårørende sørge for at rydde et område på 2 x 3 meter i det rum, hvor sengen skal stå. Hjemmeplejen hjælper gerne med at vurdere, hvor sengen bedst kan placeres. Hvis du eller dine pårørende ikke selv kan rydde pladsen, anbefaler vi, at du kontakter et flyttefirma. Du skal selv betale udgiften til flyttefirmaet.

 

Særligt om flytning af hjælpemidler

Hvis du flytter, skal du selv tage dine personlige hjælpemidler med, for eksempel rollator og kørestol. Hvis du har hjælpemidler, som hjemmeplejen bruger – for eksempel plejeseng eller lift – opfordrer vi til, at du selv flytter hjælpemidlerne eller kontakter et flyttefirma. Du skal selv betale udgiften til flyttefirmaet. Hvis du ikke selv er i stand til at flytte hjælpemidlerne, kan du kontakte os.

 

Kontaktoplysninger

Du kan kontakte terapeuterne på alle hverdage mellem kl. 8-11 på tlf. 72 36 36 36.

 

Hjælpemiddeldepotets adresse og åbningstid

Hjælpemiddeldepotet
L.C. Worsøevej 6
4300 Holbæk

Åbent alle hverdage mellem kl. 8-14.

Senest opdateret 07-01-2026