Mindfulness

Tilbud til dig, der oplever tankemylder, uro og stress eller hurtigt kommer til at reagere før du tænker. For dig, der gerne vil være mere nærværende og træffe mere bevidste valg.

Formål

Mindfulness hjælper dig med at øge dit nærvær. Du bliver bedre til at handle bevidst fremfor at reagere ubevidst og køre på autopilot. 

Mindfulness kan øge din sansning, kropsfornemmelse og glæde. Det kan reducere stress, angst og depression. 
Mindfulness kan også øge din omsorg for dig selv og andre.
Du behøver ikke at have erfaring med mindfulness for at deltage.

Mindfulness anbefales ikke personer i akut krise, dyb sorg, dyb depression eller psykose. Er du i tvivl, så kontakt underviser.

Indhold

Undervisningen indeholder kortere mindfulness-øvelser som for eksempel fokus på åndedrættet, taknemmelighed og kropsfornemmelser. Øvelserne kombineres med lette fysiske øvelser, afspænding eller kropsscanning. 
Øvelserne foregår stående, siddende og liggende.

Du vil møde temaer som:

  • Mindfulness i hverdagen
  • Hvorfor og hvordan virker mindfulness
  • Opmærksomhed på sanser
  • Opmærksomhed på kroppen
  • Kærlighed og omsorg for dig selv og andre

Der vil forud for opstart være en individuel samtale (fremmøde eller over telefonen), hvor vi afstemmer forventninger med dig.
Det gør vi for at sikre, at tilbuddet er det rette for dig.

Tid og sted

Mandage klokken 13.30-15.00

Der er løbende opstart hele året - men altid først efter aftale med Tine/mindfulness-instruktør.

Spejlsalen på Kulturkasernen
Kasernevej 43
4300 Holbæk 
- Trappen i hjørnet af gården

Praktisk

Hav behageligt tøj på, som du har det godt i og kan bevæge dig i. Medbring drikkedunk.
Vi har madrasser og tæpper. 
Der er trapper op til træningslokalet.
Har du særlige fysiske udfordringer, så kontakt underviser, om dette hold er noget for dig.

Kontakt

Hvis tilbuddet er noget for dig eller en du kender, så kontakt mindfulness-instruktør Tine på telefon 72 36 31 86 eller Multihuset på telefon 72 36 82 08.

Senest opdateret 11-11-2025