Slusen
Sammen skaber vi gode minder
Vi ligger vægt på fællesskabet og på at have det sjovt.
Du vil deltage i snakke om almindelige dagligdags emner som: samfund, nyheder, påklædning og opførsel.
I Slusen har vi fokus på den enkeltes egen autonomi, selvfølgelig set i forhold til fællesskabet og en professionel faglig vurdering af dine færdigheder.
Vi arbejder meget med kommunikation og din evne til at formulere egne ønsker og følelser.
Relationer er vigtige for os, både personale og bruger imellem, men især imellem de enkelte brugere.
Vi arbejder med at skabe kontaktflader på tværs af handicap og kognitive færdigheder, så alle får en dag med masser af succes og gode oplevelser.
Som bruger i Slusen hjælper du gerne, hvis der skal males udenfor eller laves mad. I gruppen går vi ture, laver kreative ting, har ture ud af huset i Solgårdens busser, maddage, iPad og telefoner. Om sommeren kan vi lave bål eller tager til skov og strand.
Slusen er ansvarlig for at vasketøjet Slusen pakker varer ud og stiller på plads.
Der er lige nu mulighed for 1:1 struktur.
I Slusen kommunikerer vi blandt andet med Tegn-til-Tale, piktogrammer og talesprog.
Ugeskema
Mandag
Er indkøbsdag hvor vi går i Rema 1000 og køber forplejning til ugen. Enkelte brugere i gruppen har brug for støtte til at handle ind til frokost resten af ugen. Efter frokost ser vi film sammen.
Tirsdag
Om formiddagen er der mulighed for at komme med på en gåtur i nærområdet. Der er også kreativt værksted på tværs af Solgården om formiddagen. Efter frokost hygger vi med IPad eller musik.
Onsdag
Har vi gåtur til Fælleden, eller der er mulighed for kreativt værksted i gruppen. Efter frokost tegner eller maler vi.
Torsdag
Deltager vi i ”sang og musik” om formiddagen, eller der er mulighed for gåtur i nærmiljøet, eller bustur hvis det er den uge vi har adgang til Solgårdens fælles busser. Om eftermiddagen er kreative aktiviteter eller afslapning med film eller IPad.
Fredag
Er der morgenmad i gruppen. Der er socialt samvær rundt om bordet, hvor vi snakker om hvad den enkelte skal lave i weekenden. Der er også mulighed for en lille gåtur eller indkøb i Kommune Kram. Efter frokost er der mulighed for ipad eller musik.
Der kan naturligvis være ændringer til ugeplanen, og plads til pludselige indskydelser, samt gode idéer.
Gruppekassen
Hver måned betaler du til en gruppekasse.
Pengene går til kaffe, the, brød, smør, marmelade, en gang imellem is, kage eller sodavand, når vi er på tur.
Vi køber også fødselsdagsgave for gruppekassen, til alle i gruppen.
Frokost
Frokost spises i gruppen. Hvis du er på tur spises madpakken hvor det er muligt – Du vil få seddel med hjem, hvis du er med på tur.
Garderobe og skiftetøj
På Solgården får du et skab til dit overtøj, skiftetøj og taske. Nøglen til dette skal forblive på Solgården.
Det er en god idé at have skiftetøj med, samt klæde sig efter vejret og have godt fodtøj på.
Sygdom/fravær
Hvis du bliver syg eller skal holde en hjemmedag, ringer du og giver besked i gruppen.
Når du starter op efter sygdom, vil vi også gerne have besked dagen før.
Brug af egen telefon
Der kan være begrænsninger for brug af din egen telefon i Slusen, det aftales med personalet, dig og eventuelt dine pårørende.
Mobning
Vi accepterer IKKE mobning. Det er naturligvis i orden med godmodigt drilleri, men ondsindet drilleri er ikke tilladt.
Hvis du føler dig mobbet, skal du kontakte personalet, så bliver der taget hånd om det med det samme.
Er du ked at noget – sur på nogen – så snak med personalet, og vi vil hjælpe dig med problemet.
Personalet
Personalet i gruppen består af fire pædagoger og en pædagogiske medhjælper. Slusen modtager studerende gennem hele året.
I Slusen får du ikke en kontaktperson. Vi arbejder i personalegruppen så tæt sammen, at vi alle kan varetage dine behov.
Vi kan træffes mandag til torsdag klokken 8– 15 og fredag klokken 8-14 på nedenstående telefonnumre:
Charlotte Christensen 72 36 39 16
chadc@holb.dk
Helle Madsen 72 36 39 54
helma@holb.dk
Perihan Sen 72 36 39 55
psen@holb.dk
Sanne Jensen 72 36 39 19
susaj@holb.dk
Bjarne L. Petersen 72 36 40 66
bjalp@holb.dk
Kausar Al-Numeri 72 36 60 22
kaua@holb.dk