Vi fylder kultur i rygsækken

På Holbæk Kommunes folkeskoler har vi en masse fede kulturtilbud - både via kulturrygsækken og gennem skolernes egne tiltag. Det kan du læse mere om her på siden.

Vidste du, at alle børn i Holbæk Kommune går i skole med en usynlig rygsæk? Igennem hele folkeskoletiden gør vi vort bedste for at fylde denne rygsæk op med en masse kulturoplevelser, som både kan sanses, mærkes og opleves.

Dannelse handler nemlig om mere end bare dansk og matematik. Det handler om at finde ud af, hvem man er, og hvad man kommer af.

Kulturrygsækken

I Holbæk Kommune har vi "Kulturrygsækken". Det er vores garanti for, at alle børn – uanset hvilken folkeskole de går på – møder professionelle kunstnere, får forskellige musik- og teateroplevelser og lærer om vores nationale og lokale kultur gennem forskellige læringsforløb. Programmet er skræddersyet til børnenes alder, så kulturen vokser i takt med dem.

I skoleåret 2025/26 er der planlagt følgende rygsækforløb på disse udvalgte klassetrin:

  • Sammenspil i samarbejde med Holbæk Kulturskole - 3. klasse

  • Drama i samarbejde med Sjællands Teater - 4. klasse

  • Fisker og bådebygger i samarbejde med Kystliv - 6. Klasse

  • Regenerativt havbrug i samarbejde med Holbæks Grønne Lunge - 7. klasse

  • Stjernelys i samarbejde med Observatoriet - 9. klasse

Er du nysgerrig på hvad dit barn skal opleve i år?

Se det fulde program for Kulturrygsækken her, hvor du også kan læse mere om de enkelte tilbud.

Læs mere om Kulturrygsækken

Udover de forskellige rygsæktilbud, så får alle elever minimum en koncert og en teateroplevelse i løbet af et skoleår. Her møder eleverne rigtige musikere og skuespillere, når de fx får besøg af et heavy metal-band eller fordøjer 10-er-maden med en klassisk strygekoncert eller når to skuespillerne opfører gamle eventyr med en simpel scenografi.

Kulturcrew

På alle skoler er der Kulturcrews som er en uvurderlig hjælp, når der fx er forestillinger eller skolekoncert. Kulturcrewet er en gruppe elever, som i samarbejde med en lærer står for både forberedelse og afvikling af arrangementer. Kulturcrewet er værter, og de sørger for at tage godt imod de optrædende kunsterne, hjælper med deres grej, står for PR - kort sagt sørger kulturcrewet for, at det bliver en god oplevelse for både publikum og de optrædende.

Alt dette giver eleverne kompetencer, ansvar og indflydelse, der udvikler dem både som kulturarrangører og som mennesker.

Alle de andre kulturtilbud, der også foregår i hverdagen

Kultur er meget mere end en koncert. Det er også, når SFO'en laver teater og talentshow, når alle SFO-børn mødes til fodboldturneringen SFO-cup og når 7A tager på museum. Det er også kultur, når vi mødes på tværs af årgange gennem emneuger, til store fællessamlinger og når vi fejrer traditioner hen over året.

Rundvisning med politiker i rådhudsalen/byrådssalen i det gamle rådhus i Holbæk.

Kulturcrewet på arbejde ved en fælles koncert på Elværket for udskolingsklasser fra flere skoler.

Musikskolen er på besøg.

Kultur er også fællessamlinger, traditioner og fællesskab.

Folkeskolerne har et godt samarbejde med Holbæk Bibliotekerne om gode læseoplevelser.

Elever fra St. Merløse Skole sørger for bækørredernes overlevelse ved at oprette gydepladser til dem.

Senest opdateret 03-02-2026