Holbæk Kommune ønsker at støtte lokale initiativer og udviklingen af lokalområder gennem et tæt samarbejde med lokale ildsjæle. Kommunen ønsker et samarbejde, der bygger på gensidig tillid, åbenhed, respekt og dialog – og et samarbejde som er åbent for alle.
Lokalforum er en vigtig samarbejdspartner som bindeled mellem kommunen og det pågældende lokalområde. Holbæk Kommune anerkender den særlige rolle, lokalforum har, ved bl.a. at understøtte med et årligt driftstilskud. I samarbejdsaftalen skitseres de formelle rammer for modtagelse af tilskuddet. De enkelte lokalfora kan imidlertid selv udfylde rammerne og prioritere, hvordan de ønsker at samarbejdet skal organiseres og foregå i netop deres lokalområde. Holbæk Kommune anerkender lokalfora som foreninger baseret på frivillighed og kan ikke pålægge lokalfora opgaver.
Samarbejdsaftalen har følgende forpligtelser: For at have mulighed for at modtage lokalområdernes faste tilskud fra Holbæk Kommune, skal foreningen være oprettet som en frivillig forening med tilhørende CVR-nummer. Medlemskabet af foreningen skal være gratis, åbent og tilgængeligt for alle. Foreningen skal have mindst én kontaktperson, som Holbæk Kommune og andre interesserede kan henvende sig til.
Foreningen skal anvende tilskuddet til aktiviteter, projekter og tiltag, der er 1) almennyttige og vurderes at have positiv betydning for lokalområdet og 2) har bred opbakning i det lokale forum og blandt borgere, foreninger samt øvrige aktører i lokalområdet
Tilskuddet kan ikke anvendes til lønninger, kommercielle aktiviteter eller aktiviteter med stødende, racistisk, uetisk eller ulovligt indhold. Tilskuddet kan ikke anvendes som et tilskud til lokale erhvervsvirksomheder. Hvis der er tvivl om en konkret aktivitet/udgift lever op til disse rammer, kan foreningen kontakte den relevante fælles-skaber og få en vurdering.
Foreningen opfordres til at informere om offentlige arrangementer på egen hjemmeside og Facebookside samt eventuelle infoskærme, at informere den tilknyttede fælles-skaber samt at benytte evt. andre relevante kanaler.
Foreningen skal være baseret på almindelige demokratiske spilleregler.
De årlige tilskud fordeler sig således:
Lokalområde |
Beløb (kr.) |
Gislinge |
18.000 |
Hagested |
16.000 |
Holbæk by |
90.000 |
Jyderup |
30.000 |
Knabstrup |
16.000 |
Kr. Eskilstrup |
20.000 |
Kundby |
16.000 |
Mørkøv |
24.000 |
Orø |
16.000 |
Regstrup |
28.000 |
St. Merløse |
18.000 |
Svinninge |
24.000 |
Tuse |
24.000 |
Tølløse |
28.000 |
Udby / Tuse Næs |
20.000 |
Ugerløse |
16.000 |
Undløse |
18.000 |
Vipperød |
27.000 |