Spildevand i det åbne land
Da Holbæk Kommune, spildevandsteam oplever længere sagsbehandling på det åbne land, ændres sagsgangen for påbudssagerne for at afhjælpe de lange sagsbehandlingstider.
Fra og med den 01. november 2025, vil sagsforløbet se således ud;
-
Varsling af påbud om forbedret spildevandsrensning
-
Påbud om forbedret spildevandsrensning
-
Varsling af politianmeldelse
-
Politianmeldelse
Ovenstående betyder at grundejere, der skal forbedre spildevandsrensningen på deres ejendom, skal indsende eventuelle kloakoplysninger, inden de modtager påbuddet om forbedret spildevandsrensning, og at grundejere ikke længere vil modtage påmindelser, når fristerne i påbuddet er udløbet (der blev tidligere udsendt påmindelser, ved overskridelsen af henholdsvis ansøgningsfristen og påbudsfristen).
Grundejer vil stadig have samme tidsramme til at ansøge om- og etablere et godkendt spildevandsanlæg.
Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal forbedres.
Spildevandet fra en række ejendomme i det åbne land løber i dag ud i vandløb og søer efter det er passeret igennem en septiktank eller trixtank. Disse tanke renser ikke spildevandet særlig meget, og det betyder at det vandmiljø, som modtager spildevandet, bliver næringsbelastet, hvilket har en negativ effekt på dyre- og plantelivet.
Denne side er udarbejdet til dig, som borger i kommunen, som hjælp til at forstå, hvorfor Holbæk kommune er gået i gang med at udsende påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land, og samtidig hjælpe dig med, hvordan du kan opfylde det krav til spildevandsrensning, der måske er på din ejendom.
Du kan også læse mere i spildevandsplanen 2020 - 2030. Det digitale kort for spildevandsforholdene på din ejendom, finder du også i spildevandsplanen.
Spildevandsplan 2020-2030
Se en gennemgang af hjemmesiden
Du starter og stopper filmen ved at trykke på pilen nede i venstre hjørne. Du kan gøre billedet/filmen stor, ved at trykke på den lille firkant, nederst i højre hjørne.
Du gør filmen lille igen, ved at trykke på samme firkant. God fornøjelse.
Digitale kort
På et digitalt kort, kan du finde oplysninger om daginstitutioner, skoler, lokalplaner og mange andre informationer, der har en geografisk relation.
Digitalt kort
Spørgsmål?
Hvis du har nogen spørgsmål kan du kontakte os på Holbæk Kommunes hovednummer: 72 36 36 36 eller på nedenstående oplysninger:
Borger: Send sikker digital post her
Virksomhed: Send sikker digital post her
Kommuner: Send sikker digital post her
Hvis du er fritaget for Digital Post, kan du bruge den sikre henvendelse herunder:
Skriv sikkert til os her
Vil du sende os et brev eller en pakke?
Find postadresserne her