Din Side

Der er også andre, der kan hjælpe dig, hvor du ikke behøver at fortælle, hvem du er, hvis du ikke har lyst. Her kan du tale med voksne, der lytter og kan give dig trøst og gode råd.

BørneTelefonen

Hørt

headspace

Livslinien

Ungdommens Røde Kors

Tuba Holbæk

Socialkompasset

Kommunerne er de 98 områder, Danmark er delt op i. I hver kommune er vi medarbejdere, der arbejder med, at der er styr på for eksempel skoler, veje og affald, men også med at hjælpe børn og unge, der har det svært.

I Danmark er det sådan, at det kun er dem, der arbejder i lige præcis i den kommune, hvor du bor, der kan og må hjælpe dig. Derfor er det vigtigt, at du taler med dem, der sidder i din kommune.

Hvis din familie, de voksne i skolen eller andre voksne, du kender, ikke kan eller vil hjælpe dig, er vi nogle voksne i din kommune, som arbejder med at finde ud af, hvad du har brug for.

Der kan være mange grunde til, at du kan have brug for hjælp. Det kan være, hvis du føler dig utryg hjemme, hvis du er ked af det meget af tiden, eller hvis du eller nogen tæt på dig oplever vold eller mange voldsomme skænderier. Måske drikker de voksne hjemme hos dig meget alkohol.

Det kan også være, at de voksne har svært ved at passe på dig. Måske føler du dig meget alene med

Det er vores arbejde at fnde ud af, om du og din familie har brug for hjælp og støtte, for at du får det bedre. Hvis du har brug for at få ændret noget i din hverdag, kan du snakke med os. Du har ikke ret til at bestemme det helt selv, men du har ret til at sige, hvordan du ønsker, det skal være.

Alle familier er forskellige, og derfor kan hjælpen også være meget forskellig. Måske skal du og din familie have noget hjælp til at klare hverdagen. Det kan være en kontaktperson, som hjælper dig eller jer med det, der er svært. Det kan også være, at du har brug for at tale med en psykolog, hvis du ikke har det godt. Eller at hele familien skal have hjælp. Så kan I få besøg af en, der er uddannet til at hjælpe familier – en familiebehandler.

Mange børn er i tvivl om, hvad forskellen er på vores hjælp og hjælp fra for eksempel BørneTelefonen. BørneTelefonen – og andre som dem – kan give dig gode råd, trøst og en voksen, der lytter til dine problemer. Hvis du har brug for tale med nogle voksne, der lytter til dig og forstår dig, kan du for eksempel snakke med BørneTelefonen. BørneTelefonen kan også hjælpe dig videre til kommunen, hvis I sammen beslutter, at det er det bedste for dig.

Der findes en lov om børn og unge i Danmark. Den hedder barnets lov. I den står der, at de voksne fra kommunen SKAL undersøge, om de kan hjælpe dig, hvis du beder om det, eller hvis nogen er bekymrede for, hvordan du har det.

Du har altså ret til hjælp, hvis du har brug for det. Du har for eksempel ret til at bo i et trygt hjem og gå i en skole, hvor du ikke oplever mobning eller forskelsbehandling. Og du har ret til at blive hørt. Det betyder ikke, at du altid kan bestemme – men din mening skal tælle med.

Som barn og ung har du rettigheder, hvis du har en sag i kommunen. Du har for eksempel ret til at blive spurgt, hvad du selv synes. Det er også en rettighed at have en bisidder med til møderne. Du har også ret til at se din egen sag. Det kalder man retten til aktindsigt. 

Se mere om, hvad kommunen er for noget i videoerne her

Se mere om, dine rettigheder hos BørneTelefonen

Rettigheder:

Når du har en sag i kommunen, har du nogle rettigheder. Der er nogle rettigheder der gælder for alle børn, uanset om du bor derhjemme eller om du er anbragt. Der er også nogle rettigheder, der kun gælder for dig, som er anbragt og derfor ikke bor derhjemme. 

Rettigheder der gælder for alle børn:

• Du ret til at blive hørt og inddraget, inden kommunen bestemmer noget, som handler om dig. Derfor vil du have kontakt med en voksen fra kommunen, som kommer og taler med dig om, hvordan du har det og hvad du godt kunne tænke dig eventuelt var anderledes. Du kan læse om din ret til at blive inddraget i Barnets lov § 5.
• Når du bliver 10 år, får du partsstatus i din sag. At være part betyder, at:
  • Man har ret til selv at få at vide, hvad kommunen bestemmer omkring én. Man kan få det at vide i en samtale, men man har også krav på at få et brev, hvor der står hvad kommunen har bestemt og hvorfor. Det kaldes en afgørelse.
  • Hvis du ikke er enig i det, kommunen har bestemt, har du som part også ret til at klage. Man klager til Ankestyrelsen, men du skal bare give din faste rådgiver besked om, at du gerne vil klage, så hjælper din rådgiver dig. Ankestyrelsen vil undersøge, om det kommunen har bestemt omkring dig, er rigtigt eller forkert.
  • Du har også ret til at se, hvilke oplysninger kommunen har om dig, og hvad der står i de papirer, kommunen har om dig.
  • Du har også ret til at vælge, at en anden deltager i møderne i stedet for dig til f.eks. møder med kommunen. Nogle gange har vi dog behov for også at tale direkte med dig.

Du kan læse om at være part i Barnets lov § 3

• Du har ret til en bisidder. Det betyder, at du må have en voksen med, når du skal mødes med nogen fra kommunen, eller når du gerne vil i kontakt med kommunen. Du vælger selv, hvem du ønsker at have med, men vi kan også godt hjælpe dig med at finde en. Du kan læse om din ret til en bisidder i Barnets lov § 6.

Hvis du er anbragt og derfor ikke bor der hjemme:

Hvis du ikke længere skal bo derhjemme eller du allerede bor et andet sted end hos dine forældre, er der nogle ting, du har ret til at bede om. Det er ikke sikkert, at kommunen bestemmer det du ønsker dig, men du har ret til, at kommunen lytter til dit ønske og ser på, om det kan lade sig gøre.

• Du har ret til at bede om at blive anbragt uden for hjemmet, og hvis du allerede er anbragt, kan du bede om at anbringelsen bliver permanent, dvs. at du ikke senere skal flytte hjem. Du kan læse om det i Barnets lov § 48 og § 68.

• Hvis du er anbragt, kan du også bede om, at samvær med dine forældre eller andre skal ske med en støtteperson til stede, eller du kan bede om at få dit samvær med forældre eller andre suspenderet i op til 8 uger, dvs. at der bliver en pause i samværet. Du kan læse om det i Barnets lov § 103, stk. 2

Det er ikke sikkert, at kommunen følger dit ønske, men du har ret til at bede om, at vi overvejer, om vi også synes, at det du gerne vil, vil være bedst for dig. Du kan fortælle din fast rådgiver hvad du ønsker dig, så hjælper de dig.

Hvis du skal anbringes, eller hvis du allerede er anbragt, har du ved nogle møder med kommunen ret til at have en advokat. Din rådgiver fra kommunen fortæller dig det, når du har ret til en advokat. Advokaten bliver betalt af kommunen.

Regler:

Hvis du gerne vil læse de regler, vi har skrevet om, kan finde Barnets lov ved at følge dette link Retsinformation

Når du ringer, skriver eller besøger os i kommunen, behøver du ikke fortælle, hvad du hedder, eller hvor du bor, hvis du ikke har lyst. Det vil sige, at du kan være anonym.

Men hvis vi mener, at du har det så svært, at du har brug for hjælp lige nu, eller hvis du eller nogen tæt på dig er i fare, kan det være nødvendigt, at vi får dit navn at vide. Hvis det sker, er du nødt til at fortælle, hvem du er, for at vi kan hjælpe dig. Og her kan det være, at vi også bliver nødt til at informere dine forældre.

De mennesker i kommunen, der arbejder med at skaffe hjælp til børn, unge og familier, der ikke har det godt, hedder børne- og ungerådgivere. Nogle gange kaldes de også for socialrådgivere, rådgivere eller sagsbehandlere.

Når du er til møde med kommunen, har du altid ret til at have en "bisidder" med. Det er en person, der kan hjælpe og støtte dig til møderne. En bisidder skal være over 15 år, og det er dig, der bestemmer, om du vil have en bisidder, og også hvem det skal være. Det kan for eksempel være en lærer eller en fra din familie. Du kan også få en professionel bisidder, for eksempel gennem BørneTelefonen på telefon 116 111.

BørneTelefonen

Man kan have "en sag" i kommunen. Det er det, man kalder det, når børne- og ungerådgiveren fra kommunen følger med i, hvordan et barn eller en ung har det. Det, som rådgiveren finder ud af, og som de skriver ned, kalder man også for "en sag". Det vil sige papirer eller filer på en computer med notater om, hvad forskellige personer har sagt, referater fra møder eller beslutninger, der blevet taget. Sådan en sag kan også kaldes en journal.

At blive inddraget betyder, at man skal spørges - og at ens mening skal tælle med. Hvis en børne- og ungerådgiver skal finde ud af, hvordan et barn eller ung har det, skal han eller hun altså tale med barnet eller den unge, og lytte til det, der bliver fortalt. Det kalder man også, at barnet eller den unge har ret til at blive hørt.

Det betyder ikke, at man som barn eller ung altid selv kan bestemme, men at der altid skal lyttes til én.

En underretning er, når nogen har skrevet eller ringet til kommunen for at fortælle, at de er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. Det kan for eksempel være en lærer, der har lavet underretningen, men det kan også være et familiemedlem eller en nabo.

I Danmark har alle voksne pligt til at give besked til kommunen, hvis de er bekymrede for, at et barn eller en ung ikke har det godt.

De mennesker, en sag handler om, bliver kaldt for "parter"- Parterne i en sag er næsten altid barnet eller den unge og de voksne derhjemme. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, hvem der er parter i en sag.

Hvis en rådgiver skal undersøge, hvordan et barn eller en ung har det, foregår det i flere trin.

1. Screening, hvor børne- og ungerådgiveren ser på de informationer, der er i sagen og måske taler med barnet eller den unge og hans eller hendes forældre. Her prøver rådgiveren at finde ud af, om der er noget, der skal undersøges nærmere.
2. Afdækning, hvor rådgiveren måske holder et netværksmøde med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge og forældrene. Rådgiveren taler også med barnet eller den unge.
3. Børnefaglig undersøgelse. Den laver man, hvis der er behov for at vide endnu mere om, hvordan barnet eller den unge har det. Her bruger rådgiveren mere tid på at tale med de voksne, der kender barnet eller den unge.

På et netværksmøde mødes børne- og ungerådgiveren med nogle af de voksne, der kender barnet eller den unge. Det er for eksempel familiemedlemmer, lærere fra skolen eller studiet og pædagoger fra fritids- eller ungdomsklubben. Nogle gange vil barnet eller den unge også være med til mødet sammen med sin bisidder.

Nogle af de beslutninger, som rådgiveren tager om, hvordan et barn eller en ung skal hjælpes, kaldes "afgørelser". Det er for eksempel en "afgørelse", hvis et barn eller en ung skal have en kontaktperson. Afgørelser kan man klage over. Børne- og ungerådgiveren kan altid svare på, om noget er en afgørelse.

Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, lægger rådgiveren en plan med tydelige mål for, hvad der skal blive bedre - og hvordan det skal ske. Du har ret til at fortælle, hvad du synes, du har brug for. Planen bliver ofte lagt sammen med dig og voksne, du bor sammen med.

Når børne- og ungerådgiveren har fundet ud af, hvilken hjælp du skal have, skal rådgiveren flere gange tjekke, hvordan det går med dig og den plan, I sammen har lagt. Rådgiveren skal lytte til dine ønsker og behov, og måske skal I ændre i planen, så den virker bedre.

Når kommunen har en sag om dig, ved vi også en del om dig, din hverdag, dine forældre og hvordan du har det. Alt det vi ved om dig og din familie, står i det, vi kalder sagens dokumenter.

Når du er 10 år, har du ret til at få at vide, hvad kommunen ved om dig. Der kan være ting vi ved om dine forældre, du ikke nødvendigvis kan få at vide.

Hvis du gerne vil vide, hvad vi ved om dig, kan du bede om aktindsigt. Det betyder, at du får en kopi af de papirer, som du gerne vil have. Det kan både være nogle få eller mange. Hvis du gerne vil have aktindsigt, har du ret til det. Du kan sige det eller skrive det til din rådgiver, så vil du få hjælp.

Når vi behandler din sag, får vi nogle gange oplysninger om dig fra andre, f.eks. din skole. Nogle gange giver vi også oplysninger om dig til andre, f.eks. til andre dele af kommunen. Når vi deler det vi ved om dig med andre, kaldes det, at vi behandler dine personoplysninger.

Der findes regler der siger noget om, hvordan vi skal gøre, når vi behandler dine personoplysninger. Holbæk kommune følger reglerne og passer på de oplysninger vi har om dig. Vi sørger for kun at vide det, der er nødvendigt for, at vi bedst muligt kan hjælpe dig. Vi sørger også for, at andre ikke får noget at vide om dig, hvis ikke det er nødvendigt for at hjælpe dig.

Reglerne står i databeskyttelsesforordningen. Måske har du hørt om GDPR. Det er de regler, der handler om, hvordan f.eks. en kommune skal passe på oplysninger om de mennesker, vi hjælper.

Hvis du vil vide mere, kan du læse på vores hjemmeside her Databeskyttelse - holbaek.dk.