Spring til indhold

Store Merløse

Er du til snobrød over bål og udendørs aktiviteter? Eller til fodbold eller banko? Så er Store Merløse det rette sted, hvor natur og sport er i fokus.

Tager du sydpå, kan du komme til Store Merløse. Her er der natur, aktiviteter og foreninger.

Lidt uden for byen kan du nyde en gåtur i den hyggelige Byskov, hvor der også er hundeskov. 

Er du mere til bevægelse eller snobrød over bål, kan du tage til Meget Mere Merløse. Det er et aktivitets- og hyggeområde, som kan bruges på tværs af aldre.

Skole og dagtilbud

Skolen og dagtilbud i Store Merløse er en del af området Kildedam. Her er fokus på respekt, anerkendelse, ansvar og ligebehandling. 

Læs mere om skolen her, og læs mere om dagtilbud her.

Sport og aktiviteter

Merløse Fritidscenter er byens hal. Her kan du krydse numre af på din bankoplade, sparke bolden i mål eller tage en svingom.

Banko, fodbold og dans er nemlig en del af mulighederne i hallen.

Læs mere om Merløse Fritidscenter her. 

Er du senior, er der også noget til dig. Det Aktive Center Merløse er et åbent lokalt center, der drives af frivillige. Her er mange forskellige aktivitetstilbud.

Læs mere om Det Aktive Center Merløse her. 

Lokalforum

I Store Merløse er der et lokalforum, hvor alle foreninger, interesseorganisationer og arbejdsgrupper kan mødes og få støtte og opbakning til initiativer og til deres videre arbejde 

Læs mere om lokalforum her.



Feedback

Sidst opdateret

11.02.2021

Ansvarlig redaktør

Mette Wallin