I Holbæk Gl. Havn ligger gamle, charmerende træskibe side om side med mere moderne lystsejlere. Det giver et særligt liv og mulighed for oplevelser.
Gæstesejler i Holbæk Gl. Havn
Holbæk Gl. Havn er ikke tilsluttet Frihavnsordningen (FH).
På Midtermolen står en automat, hvor du kan betale havneafgift for gæstesejlere.
Spildevand, el og vand m.m.
Holbæk Gl. Havn er forsynet med tømmestationer til spildevand samt el- og vandstandere, der står ved kajen. Der er lukket for vandet i perioden 1. november til 1. marts. Toiletter og bad findes i bygningerne Havnecaféen ”Kabyssen” og Værftscaféen. Adgangskort modtager du efter betaling i Beas automaten på Midtermolen.
I Holbæk Gl. Havn ligger tillige Skudelauget Sydvest. De er medlem af Frihavnsordningen, og deres placering kan du få vist ved at klikke på linket nedenfor. Afregning af miljøafgift og havneleje til Skudelauget Sydvest sker efter regler opslået på deres klubhus nord for laugets anløbsbro.
Oversigtskort over Holbæk Gl. Havn og Ny Havn
Frihavnsordninger i havneområdet ved Holbæk by
Fripladsordning for træskibe
Fripladsordningen er for ældre brugsfartøjer eller materialeægte kopibygninger. Træskibene skal i deres udtryk fortælle dansk kultur- og søfartshistorie og i øvrigt opfylde de optagelseskriterier, som fremgår af reglerne for fartøjer med friplads i Holbæk Gl. Havn.
En friplads indebærer, at skibsejeren er fritaget fra at betale havneafgift. Enhver anden driftsudgift skal afholdes af skibsejeren, herunder udgifter til el og vand samt udgifter til at få skibet på bedding årligt.
Fripladsordningen er skabt i samarbejde med de foreninger, som er aktive omkring træskibsmiljøet. Ordningen vil samle træskibene i det vestligste havnebassin i Holbæk Gl. Havn og skabe et fortættet træskibsmiljø, som oser af autentisk stemning, "skæve miljøer" og mangfoldighed.
Kort over træskibspladser i Holbæk Gl. Havn (pdf)
Brugerrådet
Brugerrådet for fripladsordningen for træskibe i Holbæk Gl. Havn er tovholder på ordningen og har fokus på formidling af træskibsmiljøet og dets kulturværdi.
Brugerrådets medlemmer er:
- Holbæk Træskibslaug
- Museum Vestsjælland
- Holbæk Erhvervsforum
- Holbæk Gl. Havns Beddinger (HGHB)
- Holbæk Kommune (tilforordnet)
Brugerrådet kan kontaktes på e-mail: formand@htlaug.dk .
Der er brugerrådsmøde i fripladsordningen 2 gange i år 2024:
17. april 2024
17. oktober 2024
Ansøgning
Skema - ansøgning om friplads
På skemaet kan du se, hvor du skal sende ansøgningen hen.
Når følgende er opfyldt, kan du få friplads:
- Brugerrådet har anbefalet fartøjet til friplads
- Der er en ledig havneplads
- Der er underskrevet en bindende kontrakt med Holbæk Kommune om overholdelse af regler for friplads