Natur og biodiversitet står højt på dagsordenen i Holbæk Kommune. Vi har alle en forpligtelse til at passe godt på naturen og styrke biodiversiteten. Lige nu arbejder vi med over ti større naturprojekter, hvor vi blandt andet rejser nye bynære skove i lokalområderne, omlægger eksisterende skove til urørt skov, sætter dyr ud til afgræsning, ændrer praksis for slåning af grøftekanterne langs vejene og arbejder for nye naturområder. Du kan allerede nu læse mere om nogle af disse indsatser og vi vil løbende, her på siden, ligge eksempler på kommunens arbejde.
Som kommune skal vi selvfølgelig gå forrest ved at gøre vores egne arealer vildere, men vi kan ikke gøre det alene. Så både borgernes haver og arealerne ved virksomheder, grundejerforeninger og boligforeninger skal i spil, hvis vi skal øge biodiversiteten. Vi ved, at der allerede sker en masse vilde ting og vi glæder os til at se det blomstre.
Se vores finaleprojekt VILDE i Fællesskab
Hvilke kommunale arealer skal være mere Vild med Vilje?
Som en del af konkurrencen er kommunen blevet medlem af Vild med Vilje og vi skal selvfølgelig arbejde med biodiversitet på kommunens egne, grønne områder. Vi har spurgt jer hvor vi skal gøre noget særligt for at få vilde arealer. Klik på linket og se alle 106 forslag
Se de udvalgte 20 arealer
Vis os dit vilde projekt
Må vi se din vilde natur? Mange er allerede godt i gang med at lave insekthoteller, fjerne græs og så vilde blomster og vi håber, at mere kommer til. Vis os hvad du arbejder med, så skaber vi sammen Holbæks Vilde landkort.
Gå til Holbæks Vilde landkort
Få inspiration til din egen have og fællesarealer
Få inspiration til, hvordan du kan gøre din egen have og fællesarealer vildere. Vild Med Vilje, Landsforeningen praktisk økologi, Dyrenes Beskyttelse, KFUM spejderne og Dansk Ornitologisk forening har udviklet gode råd til at skabe mere vild natur hvor du bor. Klik på billedet for at downloade den samlede folder. Her bliver de 7 råd foldet ud og du kan også finde en liste over gode planter og buske til dit vilde areal.
Læs mere om hvad du kan gøre i din egen have her: Læs Miljøstyrelsens gode råd
Om konkurrencen
Med kampagnen ”Sammen om et VILDERE Danmark” var kommunekonkurrencen med til at gøre Danmark vildere til fordel for natur og biodiversitet. Konkurrencen løb frem til slutningen af 2022, hvor Danmarks vildeste kommune blev udpeget.
Vinderen blev den kommune med det mest fantastiske biodiversitetsprojekt baseret på bl.a. idérigdom, engagement, antal omlagte kvadratmeter/kubikmeter vild natur og udbredelse af viden til borgerne om den vilde naturs evner og egenskaber.
Tillykke til Vordingborg Kommune, der vandt konkurrencen med et stort projekt på Knudshoved Odde.
Læs om konkurrencen og vinderne her
Hjælp os med at pleje naturen
Holbæk Kommune har to trailere med professionelt grej til at pleje stier, naturarealer og grønne områder.
Du kan låne Grejtraileren og hjælpe med at pleje naturen.
Læs mere om mulighederne ved at klikke her