Strandparken er Holbæk kommunes eneste historiske park. Parken blev anlagt i romantisk havestil, der kom til Danmark fra England i slutningen af 1800-tallet. Det betyder snoede spadserestier og romantiske indslag i form at maleriske gamle bygninger, statuer og små hyggelige rum.
Parken benyttes dagligt af mange mennesker i alle aldersgrupper, ex. tager mange unge mennesker et tæppe med i parken, par går ture og børnefamilier besøger den spændende legeplads østligt i parken. I forbindelse med forskellige arrangementer benyttes parken ex. til Sct. hans. Strandparken et af de største rekreative parkområder i Holbæk by.
Haveplanen:
Haven blev tegnet og planlagt af anlægsgartner Ove Høegh Hansen, og anlagt i romantiske havestil, med inspiration fra Frederiksberg Have.
Haven er ca. 60.000 m2 ≈ 6 ha., og der er indplantet mange forskellige eksotiske træer og buske rundt omkring i parken. Specielle træarter i Strandparken er f.eks. Blodbøg, Hønsebenstræ, Vingevalnød, Sort Valnød, Ærtecytpres, Vestamerikansk Tsuga, Sneklokketræ, Fransk Løn, Hængeask, Ægte Kastanie, Tempeltræ, Tyrkisk Løn, Hjortetaktræ. Selve beplantningen af parken blev finansieret ved en indsamling blandt byens borgere. Der blev startet en indsamling til finansiering af anlægsarbejdet, og i løbet af 1 måned var der indsamlet 20.000 kr.
Parken blev i 1898 indviet og skænket til kommunen som et gavebrev fra Grosserer W.R. Tidemand og hans hustru Caroline Tidemand. De mente at byen manglede et større parkanlæg, og ville skænke parken til alle byens borgere. Ægteparret havde haft stor glæde af at spadsere i Frederiksberg have og Søndermarken, og ønskede at Strandparken skulle være til fornøjelse for alle. De satte stor pris på at ro og orden herskede i parken, og at forstyrrende forlystelseselementer ikke indfandt sig.
Der skal være fred og ro i Strandparken …
Sådan sang de omkring 1000 gæster ved parkens indvielse sankthansdag i 1898. Den lokalpatriotiske lejlighedssang blev fulgt af festtalen af borgmester N.E. Hansen, der hyldede grosserer W.R. Tidemand og hans hustru Caroline. Ægteparret havde skænket grunden til Holbæk Kommune. Det skete i form af en gavebrev, der er gældende den dag i dag. Gavebrevets ordlyd har i flere omgange styret hvad der må ske i parken, og det er gavebrevet der betyder, at der aldrig holdes politiske møder i Strandparken. “…navnlig maa politiske møder være strængt forbudte.”, hedder det i gavebrevet.
Der blev nedskrevet 5 betingelser for den nye ’Holbæk Strandpark’:
- Der skulle tilvejebringes et passende parkanlæg
- Parkanlægget skal bestandigt vedligeholdes som park og holdes i god orden.
- Borde og bænke skal anbringes på passende steder.
- Der må ikke anbringes karruseller eller lignende der kunne forårsage støj og ulempe.
- Der må ikke afholdes larmende møder eller samme der kan foranledige uenighed, særligt politiske møder er strengt forbudt.
De smukke indslag og mindesmærker i Strandparken:
Ved en højtidelighed i forbindelse med Strandparkens 25. års jubilæum i 1923 blev der i parken rejst et mindesmærke, en høj slank obelisk, til ære for etatsråd W.R.Tidemand.
Tilbage i 1660 blev opkrævning af afgifter henlagt til købsstæderne. I Holbæk var der 3 porte/toldsteder: ’Klosterporten’, ’Smedelundsporten’ og ’Strandporten’. Her blev opsat bomme og bygget acciseboder, hvor toldbetjentene opholdt sig. De havde til opgave at vurdere, hvad der skulle betales i afgift for det, der blev indført i byen. Acciseboden i Strandparken lå ved Strandporten i krydset ved Havnevej. Afgifterne til kongen blev ophævet i 1851, og i 1852 blev Acciseboden solgt til Hotel Isefjord. Acciseboden blev dog købt tilbage, og flyttet sten for sten til genopførelse i Strandparken i 1971-75. I Strandparken blev huset benyttet som kontorbygning for kommunens stadsgartner indtil 1982. Efterfølgende er huset benyttet af forskellige foreninger. Som et minde fra tiden nær bymidten, fandt man ved samme lejlighed det gamle gadeskilt Møllestræde frem, og satte det på vest gavlen af acciseboden.
En kopi af Thorvaldsens berømte statue ’Hyrden’ var ikke med ved Strandparkens indvielse i 1898, men man ved at den må være opsat i perioden 1900-1906, idet fotografen Chr. Ganderup har taget et billede af den i parken. Det vides ikke hvem der har skænket statuen, men man har en formodning om, at det er en af byens købmænd med forbindelser i udlandet, idet der i Tyskland omkring århundredeskiftet blev lavet en del kopier af store mesterværker.
I 1906 blev etableret en lille boring i Strandparken, og da man nåede 102,5 m. strømmede der saltvand op af boringen. Dette kom ikke fra Fjorden, men fra undergrunden og et tropisk hav mellem istiderne. I 2000 blev kunstværket ’5 dimensionel pavillon’ opført på stedet af Islandske Olafur Eliasson. Kunstværket er udført i fladstål, og placeret som en kunstnerisk bearbejdning den gamle kilde, der løber til et cirkulært spejlbassin under pavillonen.
Stubmøllen i Strandparken er et typisk element i en romantisk park. Strandparkens stubmølle stammer oprindeligt fra Butterup, og selvom den i dag nærmest er et vartegn for parken og for byen, så blev den først flyttet til parken i 1938. Både Holbæk og Kalundborg var interesserede i møllen, men det var Holbæk som i 1938 kunne flyttede Stubmøllen til Strandparken.
Historien:
I Holbæk blev en forskønnelses komite oprettet i 1838, senere kaldet ’Selskabet til forskønnelse af Holbæk’s omegn’. Omkring 1860 blev byen beplantet, og der blev anlagt spadserestier omkring byens centrum.
Romantikken i 1800-tallet:
Den Landskabelige have blev til i England, og i 1760-70’erne begyndte ideerne at vinde frem i Danmark. I takt med den voksende uvilje mod enevældens magtudøvelse og den pomp og pragt, der omgav kongerne og fyrsterne, ændrede synet sig også på, hvordan en have burde anlægges. Man begyndte at sværme for naturens frie udfoldelse. I den romantiske havestil er grundelementerne afvekslende naturscenarier med grønne plæner, artsrig beplantning og slyngede stier gennem hele anlægget i kurver og bølger. De slyngede kanaler og stier skulle udtrykke naturens ”tilfældighed”. Man skulle bevæge sig ad bugtede og snoede stier, snart ind i den mørke vilde skov, snart ud i dejlige, solbeskinnede lysninger. Romantikken dyrkede kontrasten mellem lys og mørke, mellem åbne og lukkede rum. Man brød sig ikke længere om alle de klippede vækster og de lange lige alléer. Dog fik nogle af de væsentlige elementer fra barokken, især de gamle lindeallér, i flere tilfælde lov til at overleve. Interessen for fremmede eksotiske træer og buske eksploderede, og der blev for alvor indført nye planter i Danmark.
I Danmark blev Søndermarken omlagt i engelsk stil allerede i 1785-88, og i 1798-1802 fulgte Frederiksberg Have efter. Størsteparten af landets slots- og herregårdshaver blev i slutningen af 1700-tallet omlagt fra barok til romantisk stil efter engelsk forbillede. Ingen have i Danmark har bevaret så mange originale elementer fra omlægningen til romantisk have som Frederiksberg Slotshave. Karakteristisk for haven er de mange små overraskelser, som møder den spadserende, f.eks. Det Kinesiske Lysthus, Apistemplet og Kildegrotten. Alle er de tænkt som stemningsskabende kulisser for en tur i haven.