Demokratieksperimentariet

I 2014 og 2015 udtænkte og afprøvede borgere, politikere og medarbejdere i Holbæk Kommune nye former for dialog, samarbejde og lokaldemokrati. Demokratieksperimentariet var den fælles ramme for arbejdet.
Drivkraften i Demokratieksperimentariet var et projektudvalg med syv politikere fra byrådet. De inviterede andre til at deltage i aktiviteter og dialog omkring udvikling af demokratiet i Holbæk Kommune.
Ny indsigt
Demokratieksperimentariets overordnede mål var at give ny indsigt i og erfaringer med tre områder: dialog om politisk retning, udvikling af den kommunale opgaveløsning og understøttelse af det lokale initiativ.
Lokal udvikling
Mange af demokratieksperimentariets erfaringer, idéer og projekter er ført videre til Projektudvalget for Lokal Udvikling. Her arbejder syv politikere sammen med borgere og medarbejdere videre med at styrke borgerinddragelse og kommunens forskellige lokalområder.
Sidst opdateret
17.08.2021
Ansvarlig redaktør